Da Camilla fik høns, fulgte rotterne med: To gange fangede hun rotter på kamera

Efterår betyder, at rottesæsonen er sat ind. Camilla Bundgaard fra Lejre blev hårdt plaget af rotter, efter hun fik høns.

Efterår og vinter byder ikke bare på kulde, regn og blæst. Det er også årstider, der kan byde på rotter, der søger ind, hvor der er varme og mad.

Og det kan give problemer. For ikke alene kan rotterne anrette stor skade, når de med deres tænder, gnaver sig igennem det meste. De kan også være bærere af lang række sygdomme.

Tal fra Miljøministeriet viser, at de 34 kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde de sidste fem år til sammen har modtaget knapt 50.000 rotteanmeldelse om året.

Men at det ikke kun er kun kulden, der kan få rotterne til at rykke ind, kan Camilla Bundgaard fra Lejre tale med om.

Kort efter hun og hendes familie fik høns, fik de desværre også store problemer rotter, som med hønsegården fik let adgang til mad.

Fangede rotter på video

En gang har Camilla Bundgaard ligefrem oplevet en rotte, der løb hen over hendes fødder. Det skete, da hun flyttede et hønsehus, som rotten havde gravet sig ned under.

quote Hvis jeg kan fange den her lillebitte ting på mit kamera, så er den stor.

Camilla Bundgaard

- Altså, jeg synes det er rigtig ubehageligt, der er rotter. Jeg synes, det er rigtig ulækkert, for tænk nu, hvis de bærer noget smitte med, siger Camilla Bundgaard.

Hele to gange lykkedes det Camilla Bundgaard at fange én af rotterne på video. Én af gangene optog hun den med sin mobil - og én gang kom den med på familiens overvågningsvideo:

- Hvis jeg kan fange den her lillebitte ting på mit kamera, så er den stor. Og den er så tæt på min søn, og den er så tæt på os, siger hun.

Her fanger Camilla Bundgaard rotten på en video på sin mobil, da den drøner igennem høsegården.
Her afslører overvågningsbilleder rotten løbe over familiens indkørsel.

Husk at kontakte kommunen

Da Camilla Bundgaard blev opmærksom på rotterne, gjorde hun det helt rigtige. Det, vi som borgere er forpligtet til; nemlig at kontakte kommunen.

Snart fik hun det første besøg af skadedyrsbekæmper Lars Gade, som med gift og fælder har fået gjort indhug i bestanden af de uønskede gæster. Og som har givet hende en række råd om, hvad hun selv kan gøre for at sikre hønsegården og dermed undgå at rotterne vender tilbage.

Rådene handler i høj grad om at sikre, at rotterne ikke har adgang til hønsenes mad. Det kan en foderautomat hjælpe med til. Og så handler det om, også at sikre sit hus.
For eksempel ved at beskære træer og buske, så der minimum er en meter til tagkanten, der ellers vil kunne bruges som adgangsvej for både mus og rotter.

En skrøne, Lars Gade i øvrigt gerne vil have aflivet, er den om, at hvis der er mus, er der ikke rotter.

- Hvis der er føde nok, kan de gå og spise samme sted, fortæller han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik