Trussels-video kan sende tidligere ungdomspolitiker i fængsel

En video på nettet kan sende tidligere næstformand for Liberal Alliance Ungdom i fængsel for chikane og trusler.

En tidligere næstformand for Liberal Alliances Ungdom risikerer at ryge i fængsel, hvis Københavns Byret finder ham skyldig i en sag, der skal behandles på torsdag.

Sidste sommer havde Nicolai Oster tilsyneladende set sig alvorlig sur på politiets indsats mod den organiserede hashhandel på Christiania og ikke mindst de betjente, der deltog i den.

Om eftermiddagen 21. juni fulgte han ifølge tiltalen efter en gruppe betjente i området omkring Christianshavns Metrostation og Christiania, mens han filmede dem fra kort afstand. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Videoen, som Nicolai Oster stod bag, blev offentliggjort på nettet. 

Samtidig råbte han ukvemsord efter en navngiven politiassistent. Ifølge anklageskriftet råbte Nicolai Oster blandt andet, at politiassistenten godt kunne lide at genere folk og kigge på deres tissemænd og røre ved bryster.

Den alvorligste anklage mod den tidligere politiker går på, at han henvendte sig til en kvindelig uniformeret betjent foran Christiania og filmede hende med sin mobiltelefon.

Samtidig gav han oplysninger om hendes bopæl, hendes børn og hendes Facebook.

- Det er nogle meget søde børn, du har. Det er en lille dreng og en lille pige, sådan rigtigt blonde. De ser ret søde ud. Ved de, hvad mor render rundt og laver? Er de stolte af dig?, sagde han blandt andet på videoen.

Videoen blev offentliggjort på nettet. 

Nicolai Oster har tidligere erkendt, at det er ham, der står bag videoen. Men det var ikke hans mening, at den skulle offentliggøres, og det er han da heller ikke blevet tiltalt for.

Betjentene arbejdede i en særlig gruppe - Taskforce Pusherstreet eller TFP. 

Men på Facebook opstod en gruppe, hvor TFP stod for "Taberne Fra Politiet". 

Her skrev den tidligere politiker ifølge tiltalen blandt andet, at en navngiven politiassistent "er en vammel og pervers mand, der finder det tilfredsstillende at kigge, rage og beglo fredelige mennesker i deres underbukser".

Ved kommunalvalget i 2013 stillede Nicolai Oster op for Liberal Alliance i Lyngby-Taarbæk Kommune. Da sagen mod ham kom frem i sommeren sidste år, meldte han sig ud af partiet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

Lyngby-Taarbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere