Militære køretøjer i hundredevis sætter kurs mod Køge Havn - og så skal de til NATO

Det sker i forbindelse med, at Danmark indsætter soldater i Letland for at sikre NATO's østlige flanke.

Hundredevis af militære køretøjer og materiel sætter i weekenden kurs mod Køge Havn fra kaserner over hele landet.

Det betyder, at der vil være en øget, militær trafik igennem store dele af Danmark. Eksempelvis skal Trænregimentet i Aalborg flytte køretøjer fra Nordjylland over Fyn til Køge.

Fra Køge Havn skal materiellet sejles til Letland i løbet af den kommende uge.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Det sker i forbindelse med, at Danmark indsætter soldater i Letland for at sikre NATO's østlige flanke.

Soldaterne såvel som det militære materiel skal bidrage ved at afskrække trusler og - hvis det bliver nødvendigt - besvare "militær aggression" mod Danmarks allierede.

Ifølge Forsvaret er "indsættelsen af danske soldater i Letland en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og træning."

Tirsdag oplyste Midt- og Vestsjællands Politi, at et område på Køge Havn blive omdannet til et midlertidigt militært område.

Overfor TV 2 Lorry forklarede pressevagt ved Forsvarskommandoen, Lars Skjoldan, at politikredsen har lavet en aftale med Forsvaret om at etablere det militære område, som blive blive bevogtet af Forsvaret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik