31-årig dræbt i Køge - ung mand efterlyses

En 31-årig mand er mandag aften blevet stukket ihjel med kniv i Køge. Politiet efterlyser en 21-årig mand, der er mistænkt i sagen.

Opdatering tirsdag klokken 23.00:
Den efterlyste mand har meldt sig selv til politiet og er nu anholdt.

En 31-årig mand fra Køge døde mandag aften efter et knivstikkeri på parkeringspladsen ved opgangen Parkvej 30 i Køge.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu en 21-årig mand fra Køge, som er mistænkt i sagen.

Død af kvæstelser

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.03 mandag aften, hvor de efterfølgende rykkede ud til gerningsstedet. Den 31-årige var blevet stukket i brystet og blev bragt på intensiv afdeling på hospitalet i Køge. Efterfølgende blev han overført til Rigshospitalets traumecenter.

Manden havde så alvorlige kvæstelser, at hans liv ikke stod til at redde.

Københavns Politi var tilstede foran Rigshospitalet under indlæggelsen.

- Hvis en forbrydelse indikerer, at det kan skabe problemer, så reagerer vi på det. Vi sørger for, at ro og orden bliver opretholdt i og omkring hospitalet, fortæller vagtchef i Københavns Politi Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.

Personligt opgør

I løbet af mandag aften og natten til tirsdag har politiet ledt efter den mistænkte både på hans bopæl, tilholds- og opholdssteder, men uden at finde ham. Derfor ønsker politiet nu offentlighedens hjælp til at lokalisere den mistænkte, som på nuværende tidspunkt ikke kan efterlyses med et foto.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet var tilstede ved Rigshospitalet mandag aften, efter den 31-årige blev indlagt på hospitalets traumecenter.
Politiet var tilstede ved Rigshospitalet mandag aften, efter den 31-årige blev indlagt på hospitalets traumecenter.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet arbejder ud fra en tese om, at knivstikkeriet er en intern konflikt mellem de to involverede personer.

- Det er et personligt opgør og ikke en konflikt mellem krimnelle grupperinger. Vi mener, det drejer sig om en uoverensstemmelse mellem de to personer, da de kendte hinanden, og det samme gjorde familierne, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Oplysninger om den mistænkte eller hans bil gives til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 4635 1448 eller via nærmeste politi på telefon 114.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik