Zoo beder danskerne om penge i nødråb: Gabende underskud kan koste dyrene

Under overskriften 'Hjælp os med at passe på dyrene' har Zoologisk Have i København indrykket annoncer i flere dagblade, hvor de beder om hjælp til deres skrantende økonomi.

'Hjælp os med at passe på dyrene'.

Sådan lyder overskriften i en række helsidesannoncer, som Zoologisk Have i København har indrykket i flere landsdækkende aviser, hvor de beder om hjælp fra almindelige danskere til at lukke en del af hullet i deres økonomi, der bløder for tiden. 

- Vi er under pres rent økonomisk. Det er ikke en sund forretning, vi har, fortæller administrerende direktør i Zoologisk Have i København, Jørgen Nielsen, til TV 2 Lorry om baggrunden for annoncerne, der indtil videre har optrådt i Politiken og som ligeledes vil kunne opleves i andre dagblade den kommende tid. 

Baggrunden for den elendige økonomi skal ifølge Jørgen Nielsen findes i corona-situationen, der har ført til færre turister, færre danske gæster og højere personaleomkostninger. 

Halverede indtægter

- Vi har omkring 30 procent færre gæster, og vi har samtidig måtte ansætte mere personale i forbindelse med corona-test ved indgangen og til at have fokus på eksempelvis afspritning i haven.

- Derudover har vi ikke kunne hente penge ind ved møder og konferencer, så vi samlet set ligger på under halvdelen af vores indtægter sammenlignet med sidste år, siger han. 

Annoncen i Politikken, hvor Zoo beder om hjælp til at passe på dyrene
Annoncen i Politikken, hvor Zoo beder om hjælp til at passe på dyrene

I annoncerne bliver der bedt om, at man overfører penge vi mobilepay eller man køber et Zookort for at støtte, hvilket bliver forklaret med, at løven stadig bliver sulten, isbjørnens vand stadig skal renses, og pingvinen stadig skal vaccineres.

Men Jørgen Nielsen understreger, at den nuværende økonomiske situation ikke fører til tomme maver hos dyrene. 

- Det handler ikke om, at dyrene ikke får noget at spise. Men vores grundomkostninger er nu engang størst omkring dyrene, der skal passes og plejes, og fordi vi har med levende dyr at gøre, er det ikke udgifter, der bare kan skrues ned for, og det er derfor vi beder om at hjælpe os med at passe på dyrene, siger han. 

Bad også og hjælp sidste år

Det er ikke første gang, Zoologisk Have i København beder om hjælp fra almindelige danskere. Det samme gjorde de sidste år, og det var sammen med regeringens sommerpakker med til at bringe dem gennem sæsonen med skindet på næsen. 

- Sidste år fik vi mulighed for at sælge billetter til halv pris, og det gav os et enormt boost, ligesom vi fik omkring fire millioner ind i støtte fra private. Men i år er vi ikke blevet indregnet i regeringens sommer- og erhvervspakke, hvilket vi ellers havde håbet på, siger Jørgen Nielsen til TV 2 Lorry. 

I klippet nedenfor kan du set et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om Zoos forsøg på at få pandaerne til at parre sig. 

Lørdag aften lukkede Zoologisk Have to pandaer ind i samme bur i håb om, at de vil parre sig med hinanden, så hunnen bliver befrugtet. Noget, der kun sker ganske sjældent. TV 2 Lorry fulgte parringsforsøget søndag.








Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik