Oversigt

Seneste nyt

Vær opmærksom på trafikken her i dag

Med 34.000 solgte billetter i Parken til pokalfinalebrag mellem AGF og Silkeborg, er der udsigt til trængsel på gader og stræder omkring Parken torsdag eftermiddag og aften.

Kampen går i gang klokken 17, og fans kommer langvejs fra for se kampen, som altså er et rent jysk opgør i år. 

Til DR Nyheder siger Københavns Politi dog, at de ikke forventer de store problemer i forbindelse med kampen. 

- Vi forventer, det bliver en folkefest, hvor gæsterne kommer og skal hygge sig. Så vi vil være til stede i et passende antal for at sørge for at alle har en god fest, siger Rune Nielsen, der er vicepolitiinspektør i Københavns Politi.

Indtil finalen begynder kl. 17 vil fans fra henholdsvis AGF og Silkeborg opholde sig i fanzoner i Fælledparken og i Nordhavn, skriver DR Nyheder.