Hvis du vil undgå færdselspolitiets blitz, skal du i fremtiden være lidt mere forsigtig på speederen på de københavnske veje.
For politikerne i Københavns Kommune har besluttet, at hastigheden skal sænkes til 40 og 30 kilometer i timen i byområder.
I Malmø er det efterhånden mange år siden, at der blev indført tilsvarende lave hastighedsbegrænsninger. De gjaldt først i en mindre del af byen som et forsøg. Ordningen er siden flere gange udvidet og gjort permanent. Hvordan er det så egentlig gået? Har det gjort en stor forskel for byens bilister? Er hverdagen blevet mere besværlig? Eller kan man vænne sig til de lave hastigheder?
Allerede et år efter var trafikulykkerne faldet med 18 procent.
Eksperiment
Jeg tog til Malmø og lavede et eksperiment. Jeg spurgte de bilister, jeg mødte, om de i det hele taget kunne huske, hvornår de "nye" hastighedsbegrænsninger blev indført?
- Jeg kan ikke sige, at jeg kan huske præcis, hvornår det skete, siger Lena Halldenius, som er den første bilist, jeg møder.
Billedet gentager sig med de næste to bilister. Taxichauffør Shahram Hozabry kan godt huske, at det var noget, man talte meget om, men ikke hvornår, de nye fartgrænser blev indført.
- Ja, det var for nogle år siden. Jeg kan ikke huske det præcist, siger han.
Sygeplejersken Linda Riis har samme oplevelse.
- Jeg kan ikke huske, hvornår det var.
Hvornår ville du tro, det var?
Jeg kan ikke huske det, siger hun efter at have tænkt sig om.
Svenskerne kan altså ikke huske, hvornår den røde streg på speedometeret blev flyttet fra 50 til 40. Jeg havde nok troet, at der var et tydeligt før og efter. Intensiteten i den danske debat fejler i hvert fald ikke noget.
I maj lagde Dennis Lange, som er chefkonsulent i brancheorganisationen FDM, heller ikke fingrene imellem i sin kritik af de nye fartgrænser. Det skete i et interview med TV 2 Lorry.
- Du ødelægger fremkommeligheden i et forsøg på at genere bilister mest muligt, sagde han.
Vi mødte også Danny Johansen, der er bilist. Hans holdning var nogenlunde den samme.
- Jeg synes, det er tåbeligt, at man sætter hastighedsgrænsen så langt ned, lød det.
Vær ikke bange
Men ifølge trafikplanlægger i Malmø Kommune Malin Mellin er der slet ikke nogen grund til bekymring. Hun fortæller, at kommunens målinger viser, at de lavere hastighedsbegrænsninger faktisk næsten ingenting betyder for køretiden på de fleste ture i byen.
- Lyskrydsene kan skifte hurtigere, fordi der er brug for mindre sikkerhedstid. Så det er jo til gavn for alle. I skal ikke være bange, alt bliver godt, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun har haft ansvaret for at indføre de lavere hastighedsbegrænsninger sammen med sin kollega Andreas Nordin. Han opfordrer også københavnerne til at slå koldt vand i blodet, inden de hidser sig op over de nye fartgrænser.
- I Malmø er det i hver fald gået rigtig godt. Vi fik et bedre bymiljø, og vi fik en masse positive reaktioner, siger Andreas Nordin, som også er trafikplanlægger.
I København er planen, at farten skal sættes ned til 40 kilometer i timen i de ydre dele af byen. I København K, Islands Brygge og de indre brokvarterer bliver hastighedsgrænsen 30 kilometer i timen. Danny Johansens ærgrer sig:
- Det holder ikke vand, og jeg tror også, det forurener mere, sagde han, da vi interviewede ham i maj.
Også skepsis i Malmø
Også i Malmø blev de nedsatte hastighedsbegrænsninger først modtaget med skepsis.
- Folk sagde jo, at trafikken i princippet ville gå helt i stå. De sagde, det er den hastighed, man går i. Det kommer ikke til at virke, forklarer Anderas Nordin.
Og lige præcis følelsen af, at de lave hastigheder ville gøre livet meget besværligt, kan taxichauffør Shahram Hozabry godt huske.
- I starten var jeg skuffet over beslutningen. Jeg tænkte på mit job som taxichauffør, og på at det ville blive meget besværligt at komme frem. Det ville komme til at tage lang tid, og man ville komme for sent til kunderne, og de ville afbooke turen og så videre, siger taxichaufføren.
Men blandt de bilister jeg mødte i Malmø, er stemningen vendt.
- Det er godt, at man kører lidt langsommere. Så der ikke kommer uheld, siger Linda Riis.
Man må give Malmøs trafikforskere, at det faktisk er lykkedes med at overbevise mange af de skeptiske svenskere, om at de lavere hastighedsbegrænsninger er en god ide. Det lykkedes mig ikke at finde en eneste svensk bilist, der stadig var sur over de lave hastigheder.
Er det ikke et problem, at du kommer meget langsommere frem?
- Der er jo en grund til, at farten er sat ned. Det er jo af hensyn til sikkerheden, sagde Alexander Kinnerell en ung mand i 20'erne.
Lena Halldenius, som arbejder som underviser og forsker på Lunds Universitet er enig.
- Nu føles det alt for hurtigt at køre 50 inde i byen. Jeg har vænnet mig til det, siger hun til TV 2 Lorry.
Taxichaufføren omvendt
Selv taxichaufføren, Shahram Hozabry, har i den grad taget reglerne til sig.
- Man tilpasser sig efter et stykke tid. Den trafik, der er i dag, er meget hektisk. Man bliver nødt til at sætte farten ned nogle steder for ikke at sætte menneskers liv på spil, siger han til TV 2 Lorry.
Ifølge Malmø kommunes trafikeksperter er der da også en række positive effekter af den lavere fart.
- Allerede et år efter var trafikulykkerne faldet med 18 procent sammenlignet med de fire foregående år. Der var støjreduktioner, og luftforureningen var faldet på grund at et mere jævnt køremønster, siger Andreas Nordin.
Andreas Nordin uddyber også, hvorfor deres målinger viser, at det ikke tager længere tid at komme frem, selvom bilisterne ikke længere må køre 50 kilometer i timen i byen. Det er fordi lavere fart giver bedre flow og færre stop i trafikken.
- Vi udjævner jo mere hastigheden, end vi sænker den. Vi udjævner toppene, siger han.
Lena Halldenius oplever da heller ikke, at det tager hende længere tid at komme rundt.
- Ikke inde i byen. Jeg tænker ofte på det, når jeg bliver overhalet inde i byen. Så drøner de derudaf, men i næste bydel så holder de ved siden af mig ved det samme røde lys. Så man kommer alligevel ikke hurtigere frem i byen, når man kører hurtigere, siger hun.
Også positive danskere
I Danmark vil de nye regler - ifølge planen - blive indført i slutningen af året på nogle af strækningerne. Herefter bliver de trinvis indfaset i forskellige zoner i byen over tre år.
Men selvom der er modstand mod hastighedsnedsættelserne, er der altså også københavnere, der glæder sig til at farten sættes ned.
- Det er da en god idé. Der er mange, der kører for hurtigt, sagde Rose Agerholm, da vi interviewede hende på Brønshøj Torv i maj.
- Jeg synes, det vil være en super idé. Især her hvor der har været så mange ulykker, sagde Ole Skjelmose, som vi også mødte på Brønshøj Torv.
I Malmø er trafikplanlæggerne gået i gang med at undersøge mulighederne for at begrænse bilismen i byen yderligere.
- Vi vil se på, om flere områder kan blive bilfri, og om man i stedet kan lede biltrafikken udenom, så cyklister og forgængere kan få gode områder at opholde sig i der, hvor de bor, siger Malin Mellin.
Svaret: Hvornår var det nu det var?
Så mangler vi bare at få besvaret spørgsmålet:
Hvornår var det egentlig Malmø satte farten ned?
Jeg spørger Alexander Kinnerell. Han tænker sig om, inden han kommer med sit bud:
- 2015, siger han.
Lena Halldenius bud er tæt på det samme:
- Jeg ville gætte på, at det er fem år siden, siger hun.
Linda Riis er meget i tvivl:
- Tre år siden. Nej, jeg kan ikke huske det, siger hun.
Hastigheden blev faktisk sat ned helt tilbage i 2007. De tre svenske bilister er overraskede:
- Ok, det var længe siden, siger Linda Riis.
- Så var det længere tid siden, end jeg kan huske, siger Lena Halldenius.
- Det overrasker mig faktisk, siger Alexander Kinnerell.
- Kør hjemmefra tidligere
Til danske bilister, der frygter, at de vil komme for sent på jobbet er der et par råd fra de svenske bilister.
- Så må man køre hjemmefra lidt tidligere, siger Linda Riis.
Lena Halldenius opfordrer danskerne til at tage det roligt og teste de nye hastigheder, inden de beslutter sig for, om det nu også er en dårlig idé.
- Det ordner sig. I skal ikke bekymre jer. Der sker værre ting i verden, og det har faktisk ikke nogen betydning inde i byen.
