Nye fartgrænser kan betyde frakendt kørekort, hvis du kører 49 kilometer i timen

Københavns Kommune vil sænke hastigheden til 40 kilometer i timen, mens grænsen i Indre By skal helt ned på 30. Det giver nye, lave grænser for, hvornår du får et klip i dit kørekort - eller mister det.

Snart kan det få store konsekvenser, hvis du kører 40 kilometer i timen i dele af Indre By i København.

Og endnu værre bliver det, hvis du trykker speedometeret op på 49 kilometer i timen. Så kan du nemlig risikere at skulle vinke farvel til dit kørekort.

Det står klart efter, at Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune mandag vedtog et projekt, der skal sænke fartgrænsen i dele af Indre By til 30 kilometer i timen, mens store dele af byen får en hastighedsgrænse på 40 kilometer i timen.

"God idé" eller "tåbeligt"?

Den lave hastighed har fået en blandet modtagelse. En af dem, der er positive over for beslutningen er Isabella Laugesen fra Amager.

- Jeg synes, det er en god ide, for her er børn, mennesker og dyr, og vi skal passe på hinanden. Der skal ikke kun være plads til bilerne.

Hvad tænker du så om, at man kun skal køre 49 kilometer i timen for at få taget sit kørekort? 

- Det er lige før, jeg synes, det er for hurtigt. Jeg synes, det er en god ide.

(Artiklen forsætter efter faktaboksen.)

Så hurtigt må du køre

Du risikerer et klip i dit kørekort, hvis du overskrider fartgrænsen på en given vej med mere end 30 procent. 


Hvis 40- og 30 kilometer i timen-zonerne bliver en realitet betyder det, at man ved at køre 40 kilometer i timen i en 30-zone og 53 kilometer i timen i en 40-zone får et klip i kørekortet.


Overskrider du den generelle hastighedsgrænse med mere end 60 procent, risikerer du at få en betinget frakendelse af kørekortet. 


Med de nye regler sker det, hvis du kører henholdsvis 49 eller 65 kilometer i timen.


Kilde: FDM

Helt så positiv er Danny Johansen, der også er fra Amager, dog ikke.

- Jeg synes, det er tåbeligt, at man sætter hastighedsgrænsen så langt ned. Det er jo sjældent, man kommer op og køre 50 kilometer i timen her (ved Torvegade på Christianhavn, red.). At 49 kilometer i timen skal være et farvel til kørekortet, ej det holder jo ikke vand.

Men tror du ikke, det er godt for trafiksikkerheden? 

- Næ, det gør jeg faktisk ikke.

"Unaturlig" lav fartgrænse kan få konsekvenser

Hos FDM, der tidligere har revset forslaget om at sænke farthastighederne i København, er der også problemer at spore.

Ifølge foreningen vil det nemlig være svært for bilisterne at forholde sig til. Det mener Dennis Lange, der er chefkonsulent hos FDM.

- Trafikanterne er bedst til at respektere de fartgrænser, der rent faktisk giver mening på det konkrete sted. Og det kan føles unaturligt med en fartgrænse på 40 eller 30 kilometer i timen, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Det betyder, at bilisterne er tilbøjelige til at overskride fartgrænsen. Og så får man ikke nogen effekt, hverken på den ene eller den anden måde.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sådan skal hastighedszonerne se ud ifølge Københavns Teknik- og Miljøudvalg.
Sådan skal hastighedszonerne se ud ifølge Københavns Teknik- og Miljøudvalg.
Foto: Københavns Kommune

Og det kan få konsekvenser for den bilisterne.

- For den enkelte betyder det selvfølgelig, at man skal være ekstra opmærksom på at overholde fartgrænsen - det skal man naturligvis altid - men når hastighedsgrænsen er så lav, at det føles unaturligt, så kræver det selvfølgelig ekstra årvågenhed ikke at køre for stærkt og dermed risikere at få en bøde eller det, der er værre, siger Dennis Lange.

quote At 49 kilometer i timen skal være et farvel til kørekortet, ej det holder jo ikke vand

Danny Johansen, borger på Amager

Han understreger desuden, at det ikke kun er bilister, der skal være opmærksomme på de nye fartgrænser.

- Hastighedsgrænsen gælder alle der er på vejen, så det er ikke kun biler, busser og lastbiler, det er også cyklister, der risikerer at bryde hastighedsgrænsen - det bliver måske især relevant, hvis der kommer nogle zoner med 30 kilometer i timen.

Lov kan stå i vejen

Selvom Københavns Teknik- og Miljøudvalg mandag vedtog projektet, så skal politiet godkende det, før det kan blive en realitet.

Hvis det sker, forventes implementeringen af hastighedszonerne at begynde i Valby i slutningen af året.

Hastighedsnedsættelserne bliver implementeret udefra og ind mod centrum af byen, og forventes at være helt køreklar i 2025.

Men loven kan altså ødelægge de københavnske politikeres drøm om lave hastighedsgrænser. 

Den historie kan du læse her:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik