Særlig fodboldforening skipper ikke træningen juleaftensdag

Julen kan være en ensom tid for udsatte og hjemløse - derfor lukker gadefodbold-organisationen OMBOLD ikke ned, selvom det er jul.

Foto: Martin Pedersen/OMBOLD

Ikke mange idrætsforeninger har åbent juleaftensdag. Men det har OMBOLD. 

De træner også 2. juledag. Og igen nytårsaftensdag. 

I foreningen, der organiserer fodbold for udsatte og hjemløse, skal man nemlig ikke mødes af en lukket dør, selvom det er højtid.

Morten Wilhelmsen (th) til fodboldtræning hos OMBOLD juleaftensdag. Foto: Martin Pedersen/OMBOLD

Det er fodboldspiller og hjemløs Morten Wilhelmsen glad for.

- Man har godt af at komme ud at løbe lidt, siger han til TV 2 Lorry. 

- Og så siger man god jul til dem man kender, så man ikke føler sig så alene,

Morten Wilhelmsen er 50 år, har været hjemløs i 14 år, kæmpet med misbrug og brudte familiebånd, som han bliver særligt mindet om, når det er jul: 

- Jeg har altid været vant til at holde jul med familien, men nu er jeg ikke længere med, fortæller han. 

Jeg har altid været vant til at holde jul med familien, men nu er jeg ikke længere med,

Morten Wilhelmsen, fodboldspiller og hjemløs

To fede timer - uanset hvad aftenen ellers bringer

Mortens følelser omkring højtiden er langt fra enestående, fortæller Martin Pedersen, der er direktør i OMBOLD.

For mens mange har travlt med at forberedelser til juleaften, kan dagen føles lang for de hjemløse og udsatte, der ikke har et fint og traditionelt arrangement at gøre sig klar til. 

Det kan være ret ensomt at sidde derhjemme, mens man kan se hele byen gå juleamok.

Martin Pedersen, direktør i OMBOLD

- Det kan være ret ensomt at sidde derhjemme, mens man kan se hele byen gå juleamok. Så får man i stedet muligheden for at komme ud, siger Martin Pedersen om juletræningen. 

Som en særlig juleting er der også sponsorerede gaver fra Hummel til træningen juleaftensdag. 

Læs også Hassan hjælper hjemløse: Spis gratis på min restaurant

For nogle er træningen det eneste, de skal til jul - andre kigger forbi, selvom de i dag lever et liv med familie og arbejde og senere skal hjem og fejre juleaften. 

Men kan det så ikke være en lidt trist fornemmelse, når I skilles, hvis ikke alle har et julearrangement at tage til?

- Sådan opleves det ikke. Vi har bare to fede timer, fortæller Martin Pedersen.

- Og der er heldigvis steder at tage hen for hjemløse juleaften. Og nogle gange har nogen faktisk aftalt at tage med hinanden et sted hen. 

Hjemløse Morten Wilhelmsen skal holde jul på sit botilbud. 

OMBOLD

OMBOLD er en non-profit-organisation, der laver gadefodboldaktiviteter for hjemløse og udsatte.
Der er ingen krav om medlemskab, og det er gratis at deltage. Alle er velkomne, uanset om man kommer for at spille fodbold, snakke eller hjælpe til som frivillig.
Henover julen er der flere træninger hos GAME Streetmekka på Enghavevej 82 i København.

Juletræning hos OMBOLD Foto: Martin Pedersen/OMBOLD

Læs også Hjemløse mangler 200 herbergspladser i hovedstadsområdet

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik