Vand, farverige sten, en bølgegenerator og adskillige instrumenter og måleapparater.
Det er omtrent opskriften på en såkaldt bølgerande, der kan teste, om konstruktionerne i forbindelse med det storstilede Lynetteholm-projekt kan klimasikre København mod stormflod i fremtiden.
Selvom projektet strækker sig over flere årtier, er byudviklingsselskabet By & Havn allerede i gang med at forfine konstruktioner til det store øprojekt.
Derfor har de den seneste måned testet forskellige konstruktioner i samarbejde med rådgivningsvirksomhederne COWI og DHI.
- Hele Lynetteholmen har flere formål, men i særdeleshed klimasikring, siger havnebygmester Hans Vasehus fra By & Havn og fortsætter:
- Så vi tester for at sikre, at vi får en optimering. Det, vi kigger på, er størrelsen på stenene og vinklerne på konstruktionen, så vi kan lave den bedst mulige klimabeskyttelse af København.
Det er planen at den kunstige ø skal fungere som en barriere, der strækker sig fra Refshaleøen frem til Kronløbet ved Nordhavn.
Lynetteholm – kæmpestort byudviklingsprojekt
- I 2070 skal den kunstige ø Lynetteholm stå færdig som en 2,8 kvadratkilometer stor, helt ny bydel i Københavns Havn med 35.000 indbyggere.
- Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København.
- Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
- Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
TV 2 Lorry gik i dybden med Lynetteholms visioner om at agere kystsikring i efteråret sidste år. Se mere i indslaget herunder:
Store planer tager form
Forberedelserne til det kommende projekt sker, mens de store linjer og visioner for Lynetteholm - som endnu ikke er endeligt vedtaget - bliver trukket op.
Fredag morgen kunne Transport- og Boligministeriet og Københavns Kommune præsentere resultaterne fra forundersøgelser af, hvordan trafik til og fra Lynetteholm kan realiseres.
Her fortæller partifællerne overborgmester Frank Jensen og transportminister Benny Engelbrecht - begge fra Socialdemokratiet - at de har et ønske om at anlægge en østlig ringvej i form af en over 10-11 kilometer lang tunnel rundt om København, som kobler sig på Nordhavnstunnelen og slutter ved Øresundsmotorvejen og lufthavnen i Kastrup.
Samtidig skal der efter planen også bygges - eller udbygges - en metrolinje til den nye bydel.
Alene infrastrukturvisionerne løber op i en pris på den vægtige side af 30 milliarder kroner - og måske også 40 milliarder. Det betyder, at der skal en hel del flere penge til, end de 17 til 23 milliarder, der kan indtjenes på udvikling og salg af grunde på Lynetteholm.
Lynetteholmen som kystsikringsprojekt
Den nye bydel skal også tjene som en klimasikring af København.
Idéen er, at Lynetteholmen skal fungere som en dæmning fra Nordhavn og ned til Refshaleøen.
Dermed vil Lynetteholmen sikre København mod fremtidig stormflod som følge af havvandsstigninger og mere voldsomt vejr, så man undgår at skulle afskærme udsigt og adgang til vandet i Københavns inderhavn med høje kajanlæg.
Indhentet værdifuld viden
Selvom forsøgene med de forskellige bølgerander endnu ikke er færdige, har By & Havn allerede fået værdifuld viden om det fremtidige dige mod stormfloder.
- Resultaterne i bølgeranden har vist, at det er muligt at gøre stenen mindre på konstruktionerne og smallere, og dermed opnå en række besparelser, siger Andreas Stengel, der er civilingeniør hos COWI, der er teknisk rådgiver for By & Havn.
Selve forsøgene i bølgeranden er skaleret modelforsøg.
- Vi kører en skala tretten. Det betyder, at hvis der står en meter vand i randen, så svarer det til tretten meter i virkeligheden, forklarer Andreas Stengel.
Det er beregninger fra FN's klimapanel, der er baggrund for modellen og den klimasikring, man vil etablere på Lynetteholmen.
Det er en såkaldt bølgegenerator, der sender bølger ned langs bølgeranden til selve konstruktionen.
- Vi kan se, om vores tværssnit fungerer ved at se på, om de farvede sten rykker sig ud af konstruktionen, Andreas Stengel.
Her er tidslinjen for Lynetteholm
- 2020: Der skal indgås en endelig aftale mellem staten og Københavns Kommune om at bygge den nye ø, som så derefter skal blåstemples i Folketinget.
- 2022 (og op mod 40 år frem): Anlægsarbejde med at etablere selve Lynetteholm foregår. Først skal øens afgrænsning konstrueres. Herefter begynder man at fylde ”rammen” op med overskudsjord – en proces der forventes at tage 30 til 40 år.
- 2023: Nye anlægslove skal vedtages i Folketinget, hvor en ny metroforbindelse samt den østlige ringvej kan blive vedtaget.
- 2025: Konkurrence for masterplan af byudviklingen af Lynetteholm udskrives.
- 2035: De første indbyggere på Lynetteholm kan flytte ind. Herefter vil øen gradvist blive yderligere beboet i takt med færdiggørelse af opfyld og byggeri.
- 2070: Lynetteholm står færdig som en ny bydel i København med plads til 35.000 indbyggere.
Vil have en fremtidssikret konstruktion
Men det er ikke kun besparelser, man håber at få ud af forsøgene, lyder det fra By & Havn.
- Med modelforsøgene håber vi at kunne sikre, at vi har en konstruktion, der kan holde til et tidsmæssigt og det er lige nu til 2070, siger Hans Vasehus fra By & Havn.
Ifølge havnebygmesteren er der ikke fare for, at konstruktionen forældes.
- Konstruktionen er udformet sådan, at den er adaptiv, så i 2070 kan man tage stilling til, om niveauet er tilstrækkeligt, eller om man skal hæve niveauet og lægge større sten på, siger Hans Vasehus.
Det er planen, at modelforsøgene skal færdiggøres i løbet af august måned.
