Nye vejprojekter bliver nu skudt i gang i København - se her om du bliver påvirket

Nye vej- og anlægsprojekter bliver nu skudt i gang rundt omkring i København, og det påvirker en del veje. Få det fulde overblik her.

Vi har netop skiftet 2021 ud med 2022. Og det får betydning for trafikanterne rundt omkring på de københavnske veje. 

For med årsskiftet skydes nye vej- og anlægsprojekter i gang. 

Det er intet mindre en syv forskellige steder, hvor der vil blive spærret eller som på anden vis bliver ramt af vejarbejde.

quote Vi skal forvente, at det forekommer og fortsætter.

Jane Snog, områdechef, Københavns Kommune

Ifølge Jane Snog, der er områdechef for Byvedligehold og Tilsyn i Københavns Kommune, har kommunen tænkt de trafikale gener med i planlægningen, men hun bekræfter samtidig, at der er et begrænset råderum.

- Vi overvejer selvfølgelig, hvor stort et pres, vejarbejdet vil skabe rundt omkring. Men sådan noget som eksternt vejarbejde i forbindelse med forsyningsledninger har en ret til at komme til, og så har vi projekter, som politikere beslutter, som skal igangsættes på bestemte tidspunkter uanset gene, forklarer hun. 

Vejarbejde fortsætter

Hvis man er træt af vejarbejde i hovedstaden, har Jane Snog ikke en opløftende melding.

- Det er sådan, at København er en storby i udvikling, så der er et stigende pres på veje, infrastruktur og herunder forsyningsledningerne. Og så har vi behov for at opgradere, så byen er attraktiv at bo i. Derfor skal vi forvente, at det forekommer og fortsætter, siger hun.

Få overblikket her:

Hvad undrer du dig over?