Nu er Strandengen fredet: Alligevel vækker afgørelse bekymring

Fredningsnævnet fredede torsdag området strandengen på Amager Fælled, men alligevel bliver der lagt op til, at der må bygges på den.

Et flertal på Københavns Rådhus besluttede tilbage i 2019 at igangsætte en fredningssag for det område på Amager Fælled, der hedder Strandengen.

To år og fire dage senere har Fredningsnævnet truffet afgørelse om ændret og udvidet fredning af et areal på cirka 178 hektar på Amager Fælled.

Med afgørelsen står det klart, at der ikke vil blive bygget på Strandengen. 

Og dog. 

For i afgørelsen har Københavns Kommune fået lov til at anlægge en sti, der skal gå over Strandengen fra det nye byggeområde på Lærkesletten til Sundby Metrostation.

Og det får Danmarks Naturfredningsforening i København til kraftigt at overveje, om man skal anke afgørelsen.

quote Kommunen fastholder, at de gerne vil have lov til at føre en fem meter bred cykel- og fodgængervej hen over Strandengen.

Knud Erik Hansen, Danmarks Naturfredningsforening København

- Kommunen fastholder, at de gerne vil have lov til at føre en fem meter bred cykel- og fodgængervej hen over Strandengen. Den vil gribe rigtig meget ind i Strandengens natur og vores oplevelse af det naturområde, som det er, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening København, Knud Erik Hansen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Der kommer lys på stien, som kan forstyrre de lysfølsomme insekter. Vejen vil dele Strandengen op, hvilket skader biodiversiteten, og så vil den skabe ekstra meget trafik over Strandengen, som ikke skal overbelastes.

quote ...vurdering fra vores embedsfolk er, at hvis vi ikke laver den sti, så vil folk selv begynde at lave stier hen over Strandengen

Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af Økonomiudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

"Giver ingen mening"

Knud Erik Hansen understreger, at man er glad for, at politikerne nu får svært ved komme med "hovsa"-forslag om at bygge på Strandengen, men han kalder samtidig planen om en mere direkte sti for "absurd".

- Den eneste forskel, vejen vil gøre, er, at beboerne højest får 300 meter kortere til stationen og maksimalt sparer ét minut på cykel, lyder vurderingen fra Danmarks Naturfredningsforening i København.

Inde på Københavns Rådhus er der endnu ikke taget en endelig beslutning, om hvordan stien kommer til at se ud, oplyser Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af Økonomiudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

- Planerne er, at der skal laves en skånsom sti hen over den gamle Strandeng. Og det skal vi, fordi vurderingen fra vores embedsfolk er, at hvis vi ikke laver den sti, så vil folk selv begynde at lave stier hen over Strandengen, og det vil skade både flora og fauna i området, siger han til TV 2 Lorry.

Den begrundelsen giver Knud Erik Hansen dog ikke meget for.

- Han kan ikke have gået den tur i området. Der er to grøfter og to hegn, man skal passere. Det er ved gud ikke nogen genvej.

quote Vi vil have den (stien, red.) ud af kendelsen.

Knud Erik Hansen, Danmarks Naturfredningsforening København

Klart krav

Jonas Bjørn Jensen understreger, at han har været på Strandengen ad flere omgange. Han anerkender, at det ikke er et særligt fremkommeligt terræn, men:

- Det er ikke sådan, at der ikke er passager gennem grøften. Den er jeg selv gået over, og det er vores embedsmænds vurdering, at det vil der være flere, der benytter sig af, hvis ikke der kommer en sti.

Jonas Bjørn Jensen understreger, at hvis de yderligere undersøgelser viser, at der ikke er behov for sti, så står det ikke mejslet nogen steder, at der skal komme en.

Men det er ikke nok til at tilfredsstille Danmarks Naturfredningsforening København, der har et klart krav.

- Vi vil have den (stien, red.) ud af kendelsen, lyder det fra lokalformanden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik