Strandengen skal fredes

Et flertal på Københavns Rådhus har i dag besluttet at igangsætte en fredningssag for at frede den tidligere byggegrund på Strandengen.

Den var en af de helt store stridsøkser, da forkæmpere og politikere i sin tid skændtes om, hvor der skulle bygges boliger på Amager Fælled.

Men nu falder der lidt ro på.

For partierne bag budgetaftalen for 2019 - Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - har i dag besluttet at igangsætte en fredningssag for at frede Strandengen. Det skriver Københavns Kommune Økonomiforvaltningen i en pressemeddelelse.

quote Der er jo rigtigt rigtig glædeligt både for floraen og faunaen og for alle de mennesker, som kommer på Amager Fælled i det hele taget

Mia Nyegaard, Socialborgmester i Københavns Kommune (RV)

Beslutningen kommer som følge af, at lovgrundlaget for bebyggelse på Ørestad Fælled, Selinevej og Stejlepladsen er trådt i kraft pr. 1. april 2019. Det betyder, at det nu er muligt at frede den oprindelige byggegrund på Strandengen ved Sundby Station.

Socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV), er meget glad for, at Strandengen nu ser ud til at blive fredet.

- Det er jo rigtigt rigtig glædeligt både for floraen og faunaen og for alle de mennesker, som kommer på Amager Fælled i det hele taget, men som jo også har sat stor pris på Strandengen. Det har jo hele tiden været det stykke, vi ville undlade at bygge på. Og at det nu bliver fredet, så det er helt sikkert, at man ikke kan bygge der, medmindre der sker en lovændring, det synes jeg da er den helt rigtige proces, siger hun.

quote En fredning kan udformes forskelligt, så vi håber, at man i fredningen vil tage hensyn til naturen, for det er naturen, vi ønsker at bevare

Steffen Rasmussen, formand for Amager Fælleds venner

Dette er også en stor sejr for Amager Fælleds venner, og derfor er formanden Steffen Rasmussen også meget glad og lettet over, at Strandengen endelig bliver fredet.

- Vi havde håbet på at få den fredning hurtigere, men det betyder rigtig meget, at vi endelig får den. Det har jo været vores mål hele vejen. En fredning kan udformes forskelligt, så vi håber, at man i fredningen vil tage hensyn til naturen, for det er naturen, vi ønsker at bevare. Strandengen er nemlig et helt unikt område. Det har været beskyttet i mange hundrede, måske tusind år. Det er værd at beskytte og værne om, siger Steffen Rasmussen.

På baggrund af aftalen vil Københavns Kommunes Økonomiforvaltning forberede et fredningsforslag, som efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen vil blive fremsendt til Fredningsnævnet.

Det forventes, at fredningsforslaget kan ligge klar inden sommerferien. Herefter skal Fredningsnævnet behandle ansøgningen.

Demonstranter slog endnu et slag for at undgå boligbyggeri på den gamle strandeng tilbage i sommeren 2017. Nu er det endelig lykkedes at få startet en fredning. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Alfaen af Mogens Trolle, Danmark

Dansk naturfotograf vandt kæmpepris i efteråret - nu kan han vinde endnu en

def_thumb,50_percent

playKommune vil bruge gift til at bekæmpe uønsket plante – i strid med egen politik

ræv

Naturfænomen på Amager Fælled lyder, som om der er blevet begået et mord

Rottehunden amigo

playRottehunden Amigo slog 48 rotter ihjel på halvanden time

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere