Kæmper med at få mobildækning i metroen: "Vanskeligere end først antaget"

Efter mere end et år uden mobildækning lysner det nu i Cityringens tunnelmørke.

Siden metrolinjen M3 Cityringen åbnede i slutningen af september sidste år, har der ikke været mobilt netværk i togene eller på stationerne.

Men her - lidt over et år efter - ser det ud til, at det lysner i forhold til mobildækningen i den 15,5 kilometer lange strækning med 17 stationer under jorden.

quote Det er rigtigt, at arbejdet med at installere mobildækning på M3 og M4 har vist sig noget vanskeligere end først antaget

Lotte Kludt, enhedschef for Transportsystemer i Metroselskabet

I hvert fald oplyser Metroselskabet, at de i de kommende uger skal færdiggøre installationsarbejdet til det mobile netværk i samarbejde med teleselskaberne - både i M3 men også M4 Nordhavn, som åbnede i slutningen af marts tidligere i år.

Mobildækningen i de nye metrolinjer har været en rodet affære. Først lød meldingen, at der ville være netværk i marts 2020, men det blev senere udskudt til efteråret.

Og der har været en del bump på vejen, erkender Metroselskabet selv.

- Det er rigtigt, at arbejdet med at installere mobildækning på M3 og M4 har vist sig noget vanskeligere end først antaget. Med et førerløst system, der kører i døgndrift, kræver det en særlig planlægning, når store arbejder som færdiggørelse af mobilt netværk skal gennemføres til mindst mulig gene for metroens passagerer, siger Lotte Kludt, enhedschef for Transportsystemer i Metroselskabet, i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Fuldt implementeret i 2021

- Samtidig har de tekniske installationer vist sig mere komplicerede at installere, end vi havde regnet med, og desuden har den nuværende corona-situation gjort det sværere at tilrettelægge arbejdet. Men vi og teleoperatørerne arbejder fortsat målrettet på at give kunderne mobilt netværk på M3 og M4 så hurtigt som muligt, siger Lotte Kludt.

Ifølge Metroselskabet vil det mobile netværk blive rullet ud i etaper i løbet af de kommende måneder. Første etape fra Orientkaj til Marmorkirken er nu  åbnet med mobilt netværk til kunderne, mens dækningen ventes at være fuldt implementeret i begyndelsen af 2021.

Derudover har Metroselskabet også travlt med skinneslibning i de kommende uger. Faktisk er arbejdet allerede påbegyndt, så i øjeblikket bliver der slebet skinner som et led i det almindelige vedligeholdelsesarbejde. 

Metrobusser i uge 47 og 49

Der vil blive indsat metrobusser i uge 47 og uge 49 på linje M3/M4 i tidsrummet fra klokken 19-06 søndag til onsdag.

 

I uge 47 vil der også blive indsat metrobusser på M1/M2 i tidsrummet fra klokken 23-06 natten til onsdag den 18. november samt natten til torsdag den 19. november – her skyldes det prøvekørsel af nye tog.

 

Belært af erfaringer har Metroselskabet besluttet dels at indsætte flere busser, dels at begrænse antallet af passagerer i metrobusserne. Ved trængsel opfordres passagererne til at søge anden transport.

 

Kilde: Metroselskabet

Endelig vil det nye førerløse styresystem på M3/M4 blive opgraderet, hvilket skal udbedre de ”børnesygdomme”, der altid følger med et nyt kompliceret teknisk system, lyder det fra Metroselskabet uden nærmere 

Indsætter Metrobusser

De store projekter betyder, at der i perioder vil blive indsat metrobusser i den kommende tid.

- Vi har i øjeblikket dagligt mere end 150.000 rejsende, der rejser med os på alle tider af døgnet. Den opgave tager vi alvorligt, når vi planlægger installationsarbejde og vedligehold, og derfor tilrettelægger vi arbejdet, så det sker på de tidspunkter, hvor det generer færrest mulige passagerer, det vil sige så vidt muligt i aften- og nattetimerne, siger Rebekka Nymark, direktør i Metroselskabet.

København og Frederiksberg betjenes af fire metrolinjer. Få overblik over dem på kortet herunder:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik