Kæmpe overblik: Nyt stort testcenter på vej i Fælledparken

Mandag har Copenhagen Medicals åbnet et nyt testcenter i Forum, og om få dage åbner der et endnu større lynteststed i Fælledparken.

Siden SOS International blev fyret af regionerne, har det været planen, at Copenhagen Medicals skulle overtage testcentrene, hvor borgerne kan få gratis lyntest på det offentliges regning.

Og det sker formelt fra den 1. april, oplyser Copenhagen Medicals direktør, Jeppe Handwerk, til TV 2 Lorry.

Så sent som i dag har Copenhagen Medicals åbnet et nyt testcenter i Forum på Frederiksberg, og i slutningen af ugen regner man desuden med at åbne et stort testcenter i Fælledparken.

Det skal afløse det nuværende teststed ved Parken på grund af forberedelserne til EM i fodbold, som blandt andet spilles i København.

Tidligere kunne borgere blive testet inde på selve plænen midt på stadionet, men efter at Superligaen startede forårssæsonen, og da FC København som bekendt spiller hjemmekampe i Parken, så blev teststedet i stedet stablet på benene på pladsen foran nationalarenaen.

- Vi arbejder med kommunen om at finde et egnet sted i Fælledparken, så vi kan åbne noget stort op her i slutningen af ugen. Det er ikke aftalt helt endnu, men jeg regner med at vi åbner i Fælledparken enten fredag eller lørdag, og enten i dag eller i morgen går vi gang med at opsætte det, siger Jeppe Handwerk til TV 2 Lorry.

Vil undgå for meget kø

Firmaet SOS International med underleverandøren Medicals Nordic blev i starten af februar fyret fra deres opgaver i fire af de fem danske regioner på grund af kritisable sikkerheds- og hygiejneforhold hos Medicals Nordic.

Mens Medicals Nordic straks stoppede, så har SOS International siden opsigelsen fortsat i en overgangsperiode, hvor firmaets medarbejdere stadig har stået for at stikke de famøse vatpinde op i næsen på folk.

Men nu hvor opsigelsesperioden endeligt slutter, er det altså Copenhagen Medicals, der overtager testcentrene i Region Hovedstaden.

Og ifølge Copenhagen Medicals-direktør Jeppe Handwerk vil man i den kommende tid se på muligheden for at opskalere testcentrene i takt med myndighedernes genåbningsplaner.

- Det vigtigste er, at teststederne kører uden for meget kø, og at borgerne har en god oplevelse. Vi er stolte over, at vi kan være med til at gøre en forskel og i en høj kvalitet. Det er vi glade for at få lov til at vise.

Et år med corona - lægen Peter er en af dem, der har kæmpet på frontlinjen.

- Lokationerne ændrer sig til at blive lidt større, fordi man er i gang med genåbning. Hvis man skal bruge sin antigentest til for eksempel at komme i storcentret, så er det vigtigt, at man kan få fat i den uden at stå i kø i to timer. Så vi prøver at opskalere der, hvor der er behov, siger Jeppe Handwerk til TV 2 Lorry.

I Region Sjælland blev SOS International straks afløst af Falck.

Herunder kan du få et overblik over, hvor du kan få en lyntest i TV 2 Lorrys sendeområde.

Lyntest i Storkøbenhavn

Medmindre andet er angivet er åbningstiden 8-22.


ADRESSER:

  • Bella Center Drive-In & Walk-In

  • Parken Walk-In (skifter snart til Fælledparken)

  • Forum, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg.

  • DGI Byen, Tietgensgade 67, 1704 København (7-22)

  • Bagsværd Hovedgade 192, 2880 Bagsværd

  • Baltorpskolen, Rugvænget 10, 2750 Ballerup

  • Farum Arena, Staunsholtvej 41, 3520 Farum (indgang via Langager Allé)

  • Gentofte Hallen, Ved Stadion 14, 2820 Gentofte

  • Mariehøjcenteret, Kultursalen, Øverødvej 246 A, 2840 Holte

  • Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2, 2791 Dragør

  • Tårnby KUC, Gammel Kirkevej 98 St., 2770 Kastrup

  • Birkedommervej 43, 2400 København



Lyntest i Nordsjælland

Medmindre andet er angivet er åbningstiden 8-22.

ADRESSER:

  • Egedalshallen, Holmegårdsvej 3, 2980 Kokkedal

  • Helsinge Hallen, Idrætsvej 21, 3200 Helsinge

  • Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse

  • Landgangsbroen, Havnen, Færgevej 9, 1. Sal, 3000 Helsingør (5.45-22)

  • Laden v/ Vapnagård, Hovmarken 8, 3000 Helsingør

  • Hørsholm Svømmehal, 11 Stadionalle, Rungsted Kyst, 2960 Hørsholm

  • Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

  • Lillerød - Center Hallen, Lilledal 10, Lillerød

  • Den Gamle Svømmehal, Odinsvej 2, 3600 Frederikssund

  • Virumhallerne, Geels Plads 40, 2830 Virum


Lyntest på Vestegnen

Medmindre andet er angivet er åbningstiden 8-22.

ADRESSER:

  • Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, Vallensbæk Stationstorv 40, 2665 Vallensbæk Strand

  • Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20, 2730 Herlev

  • Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425, Rødovre

  • Glostrup, Hvissinge Hallen, Egeskoven 25, Glostrup

  • Taastrup Idrætscenter, hal B, Parkvej 78, Taastrup

  • Avedøre Bibliotek & Kulturhus, Hovedstien 14, 2650 Hvidovre


Kommende testcentre hos Copenhagen Medicals

Fra den 1. april overtager Copenhagen Medicals følgende lyntestcentre fra SOS International.

ADRESSER:

  • Albertslund, MusikTeatret Albertslund, Bibliotekstorvet 1-3

  • Brøndby, Kulturhus Brønden, Brøndby Strand Centrum 60

  • Frederiksberg, Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1

  • Frederiksværk, Gjethuset, Gjethusgade 5

  • Ishøj, Ishøj Bycenter, Store Torv 20, 1. sal (benyt trappe ved Ishøj Rådhus)

  • København ZOO, Roskildevej 36 (v. den gamle direktørbolig)


Lyntest i Region Sjælland

I Region Sjælland er det Falck, der står for at lave gratis lyntest. Vi har udvalgt de testcentre, der ligger i TV 2 Lorrys sendeområde.

ADRESSER: 

  • Tune Menighedscenter, Tune Center 17, 4030 Greve

  • Viby Sjælland, Grantoften 3, 4130 Viby Sj.

  • Borup, Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup

  • Gevninge, Aktivitetscenter, Nødager 30, 4000 Gevninge

  • Greve, Digehuset 9, 2670 Greve

  • Greve, Karlslunde Hallerne, Kongens Enge 42, 2690 Greve

  • Herfølge, Plejecentret Tingstedet, Vedskøllevej 1A, 4681 Herfølge

  • Hvalsø, Borgerstuen, Skolevej 3, 4330 Hvalsø

  • Jyllinge, Jyllinge Hallen, Planetvej 35, 4040 Jyllinge

  • Køge, Ved Stadion 2B, 4600 Køge


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik