Højesteret opløser banden Loyal To Familia

Efter drab og skyderier: Historisk sag mod kriminel gruppering er afgjort i landets højeste retsinstans.

Højesteret opløser i en dom onsdag banden Loyal To Familia, LTF. Det er en historisk afgørelse i medfør af Grundloven.

LTF virker ved vold, mener Højesteret, og derfor kan indgrebet i en af de grundlæggende frihedsrettigheder ske.

Dommerne bestemmer, at politiets foreløbige forbud mod banden, som kom i september 2018, var lovligt.

Afgørelsen flugter med tidligere afgørelser fra Københavns Byret og Østre Landsret.

De ni dommere i landets øverste domstol med retspræsident Thomas Rørdam i spidsen slår fast, at selve formålet med Loyal To Familia har været at begå alvorlig kriminalitet. Derfor er foreningen ikke lovlig.

63 episoder - fem har mistet livet

I Grundlovens paragraf 78 står, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Men i tilfældet med LTF var formålet altså ikke lovligt.

Banden kom til verden i slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013. Under en bemærkelsesværdig ekspansion til flere byer rundt om i landet kom det til en række blodige handlinger.

Under retssagen har anklagere nævnt 63 episoder med skyderier i det offentlige rum. 17 er blevet såret, og fem har mistet livet.

Men Højesteret kan ikke skrive under på den begrundelse, som kollegerne i Østre Landsret kom til i november sidste år.

Forbuddet kan ikke ske med henvisning til stykke 2 i paragraffen, sådan som landsretten gjorde, slår Højesteret fast. Denne del af bestemmelsen retter sig nemlig mod foreninger, som med vold forsøger at påvirke anderledes tænkende. Og den boldgade har LTF ikke været på, mener Højesteret.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik