Her er manden, der redder restauranterne i en virkelig sløj periode

Bjørn Beyer forvandlede med Dining Week uge 7 fra en sløj omgang i restaurationsbranchen til en festival, hvor 100.000 mennesker går ud og spiser på en uge.

Bjørn Beyer havde som mål at sælge mellem 6.000 og 7.000 billetter til den første Dining Week i 2011.

Han solgte knap 30.000 billetter.

 - Det tog lidt røven på os, hvis man må sige sådan på godt københavnsk, siger Bjørn Beyer og smiler.

Derfra gik det stærkt, og madfestivalen voksede støt. 

Ville ændre vores madvaner

Traditionelt set har ugerne omkring uge 7 været meget stille i restaurationsbranchen, fordi mange danskere enten rejser ud eller holder lav profil efter julen.

Bjørn Beyer havde et ønske om at lokke flere ud af spise, men også at få folk til at prøve noget nyt.

- Ofte er det sådan, at folk vælger præcis den samme restaurant, præcis den samme takeaway og præcis den samme pølsevogn. Vi ville gerne ryste posen en smule.

quote - Jeg ved ikke, om jeg kan nudge folks vaner, men jeg tager gerne udfordringen op og prøver at skubbe på de gode ting, som vi alle sammen før eller siden skal fokusere på i den verden, vi lever i.

Bjørn Beyer, manden bag Dining Week

Konceptet bag Dining Week blev, at man fik 3 retter til 250 kr. 

Med den faste pris og en uhøjtidelig stemning, der minder mere om festival end om fine dining lykkedes det at få folk til at prøve noget nyt.

De senere år har madfestivalen solgt omkring af 100.000 billetter i løbet af vinterferien i uge 7.

Restauranterne prøver nye ting af

I år er der 270 restauranter med i Dining Week, og madfestivalen er en mulighed for restauratører og køkkenchefer for at afprøve nye menuer, trykteste personalet og nå ud til en anden kundegruppe, end de plejer.

 - Vi bruger Dinng Week som en måde at ramme nye skønne gæster. Vi passer godt på dem og sørger for, at når de går herfra, har de lyst til at fortælle deres venner om, hvad det er for en dejligt sted, vi har skab herude, siger Andreas Malling, der er indehaver af det klassiske, franske brasserie Lalala på Christianshavn, som har været med i Dining Week i flere år. 


Fra én vegetarmenu til 100

I de 13 år, hvor Dining Week har eksisteret, er der kommet et øget fokus på mere klimavenlige menuer.

Under den første Dining Week i 2011 var der kun én pop up restaurant, der havde en vegetarisk menu. 

I dag er det over 100 forskellige restauranter, der tilbyder kødfrie menuer, og det er også den retning vi skal, hvis man spørger Bjørn Beyer.

 - Jeg ved ikke, om jeg kan nudge folks vaner, men jeg tager gerne udfordringen op og prøver at skubbe på de gode ting, som vi alle sammen før eller siden skal fokusere på i den verden, vi lever i.

Kom med OPLEV en tur på Lalala på Christianhavn og hør om, hvordan madfestivalen Dining Week opstod.
Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik