Grøn farve pryder vandet i Christianshavns Kanal

Vandet i Christianshavns Kanal er blevet grønt, og det har skabt undren hos enkelte borgere. Den grønne farve skyldes det byggeri, der er i gang på Papirøen lige ud til kanalen.

Hvis man har været forbi Christianshavns Kanal ved Inderhavnsbroen, har den opmærksomme borger måske bemærket, at vandet i kanalen har fået en anderledes farve end normalt. 

Ved første øjekast kan det ligne, at der er alger i vandet, da vandet har fået en stærk grøn farve. Men da kalenderen viser januar, er risikoen for alger ikke stor, da de ofte farver vand grønt om sommeren. Derfor skal årsagen findes andre steder.

Det grønne vand er forårsaget af det byggeri, der er i gang på Papirøen på Christianshavn, hvor der er ved at blive opført et stort antal boliger og kulturfaciliteter.

Byggefirmaet Zøllner A/S er en af de entreprenører, der er med til at opføre det nye Papirøen, og det er dem, der har udledt den grønne farve i vandet.

- Vi er i gang med at bygge nogle sten ned i vandet og for at sikre, at de kan stabiliseres,  bruger man blandt andet noget materiale, som der er noget kalk i. Det bliver så opblandet med havvandet, fortæller direktør i byggefirmaet Henrik Bjoljahn til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet

Det grønne vand skyldes et byggeprojekt på Christianshavn.
Det grønne vand skyldes et byggeprojekt på Christianshavn.

Hos Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning har man også bemærket det grønne vand.

- Det sker forholdsvist ofte, at der kommer udledninger til vandet i København, og det er, fordi der er en masse aktiviteter i gang i byen, siger Hans Christian Karsten, vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen til TV 2 Lorry. 

Artiklen fortsætter under billedet

Grønt vand

Ikke farligt

Både direktør i Zøllner A/S og vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen forsikrer, at den grønlige farve ikke udgør en risiko. 

- Det er slet ikke farligt, og det er væk indenfor en kort periode, siger Henrik Bjoljahn.

- Der er ikke meget biologisk aktivitet i vandet, så min klare opfattelse er, at der ikke er nogen akut risiko for noget, lyder det fra Hans Christian Karsten.

Byggeriet på Papirøen forventes at være færdig i 2024. 

Grønt vand

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik