Forvaltning finder rod i regnskaberne for over 37 millioner kroner

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen har krævet en redegørelse om forløbet, som kan få personaleretlige konsekvenser.

En afdeling i Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning har gennem flere år bogført medarbejdertimer på fiktive anlægskonti uden at have haft budget til det.

Det skriver forvaltningen i en pressemeddelelse.

På tre år er der registreret et underskud på over 37 millioner kroner, og beløbet kan stige med yderligere 15 millioner kroner i 2020.

- Det er under al kritik, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke overholder kommunens regler, og det ærgrer mig, at der endnu en gang dukker en dårlig sag op, mens forvaltningens ansatte dagligt sætter en ære i at løfte forvaltningens ry og genskabe en tillid til kommunen, siger Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i pressemeddelelsen.

For at undgå at denne slags problemer gentager sig i fremtiden, har hun krævet en redegørelse om hændelsesforløbet. Samtidig har hun en forventning om, at forvaltningen arbejder på få løst problemerne med rådgivning fra Intern Revision. 

- Når redegørelsen foreligger, må vi se på, hvad den skal have af konsekvenser, siger Ninna Hedeager Olsen.

Hun vil dog ikke udelukke personaleretlige konsekvenser, da der ifølge kommunens interne revision kan være tale om besvigelse i form af bevidst fejlinformation i et regnskab.

Procedure i strid med reglerne

Når politikerne i Københavns Kommune under de årlige budgetforhandlinger bevilger penge til anlægsprojekter, skal de afsatte midler blandt andet gå til at dække lønnen for de timer, som kommunens projekt- og byggeledere, udbudsjurister og tekniske designere bruger på hvert enkelt projekt.

quote Alle alarmklokker ringer, når der findes fiktive konti uden dækning for millionunderskud.

Ninna Hedeager Olsen, Teknik- og Miljøborgmester Københavns kommune

Administrationsbidraget skal sikre, at forvaltningens interne udgifter relateret til et anlægsprojekt konteres direkte på anlægsbevillingen for det konkrete projekt. 

Men i forbindelse med en centralisering og professionalisering af forvaltningens økonomistyring er det netop kommet frem, at der gennem 2017, 2018 og 2019 er bogført 37,1 millioner kroner på tre fiktive anlægsprojekter uden bevilling, og dermed er kommunens regler ikke overholdt.

Ved at bogføre forbrug på konti med et negativt budget er udgiften ikke synlig ved almindelig gennemgang, og indtil videre er det ikke til at se, hvilke anlægsprojekter timerne eventuelt skal henføres til. Dermed er proceduren i strid med bevillingsreglerne.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Foto: TV 2 Lorry

"Alarmklokker ringer"

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at slå fast, hvad den reelle årsag til ubalancen skyldes. Forvaltningens nye centrale økonomiafdeling vurderer dog, at udfordringen blandt andet kan hænge sammen med forvaltningens overgang til nyt økonomisystem og implementeringen af en ny tidsregistrering, reduktion af anlægsmåltallet i 2018 samt en manglende løbende tidsregistrering.

quote Det er under al kritik, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke overholder kommunens regler.

Ninna Hedeager Olsen, Teknik- og Miljøborgmester Københavns kommune

Ifølge Ninna Hedeager Olsen er det for tidligt at konkludere, hvorfor reglerne er blevet brudt. Men alle mulige forklaringer skal som nævnt nu afdækkes med en redegørelse.

- Der skal ikke herske tvivl om, at den anvendte praksis på ingen måde er i orden. Alle alarmklokker ringer, når der findes fiktive konti uden dækning for millionunderskud, hvor den øverste ledelse ikke har været orienteret om håndteringen, og det kan være med til at skabe mistillid til en forvaltning, som ellers arbejder hårdt i københavnernes tjeneste, siger Ninna Hedeager Olsen. 

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder for at håndtere den økonomiske udfordring med et såkaldt internt lån, der skal afdrages over en årrække, for at undgå drastiske besparelser her og nu.


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere