Forskere fra Københavns Universitet skaber alarm, der kan forudse hjerteanfald

En ny alarm kan hjælpe læger på landets hospitaler med at forudsige, om patienter med pacemaker eller hjertestarter får et alvorligt hjertetilfælde. Håbet er at redde flere liv.

Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Ny forskning i kunstig intelligens betyder, at læger fremover vil have bedre forudsætninger for at redde hjertepatienters liv.

En intelligent hjertealarm skal nemlig give lægerne en hjælpende hånd, når en pacemaker eller implantérbar hjertestarter (ICD) sender signaler om uregelmæssigheder til Rigshospitalets hjerteafdeling.

Læs også Ny næsespray skåner børn for smertefulde stik

Det gælder for omkring 4.000 patienter fra hovedstadsområdet, der alle har det til fælles, at de har indopereret en pacemaker eller en ICD.

Hvis der sker pludselige ændringer i patientens hjerterytme, sendes der straks et signal til hjerteafdelingen med data fra pacemakeren eller ICD’en, og ud fra de informationer skal den vagthavende læge tage stilling til, hvorvidt patienten skal kontaktes eller endda indlægges.

I dag bruger lægen data fra pacemaker eller ICD sammen med sygdomshistorik og medicinering til at foretage et skøn af, hvad der skal ske med patienten – men den opgave kan snart blive meget nemmere.

Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Et nyt alarmsystem, der i øjeblikket er ved at blive udviklet i samarbejde med forskere fra Datalogisk Institut, Rigshospitalet og spin-out virksomheden Vital Beats, skal kunstig intelligens på sigt hjælpe lægen med at udregne risikoen for, om et alvorligt hjertetilfælde kan være på vej.

Læs også Ufrivillige prutter og afføring - nyt projekt bekæmper tabubelagt lidelse

- På få sekunder kigger alarmsystemet på al den tidligere data om hjertetilfældet, som det har til rådighed og forudsiger, hvor stor risikoen er for, at et alvorligt hjertetilfælde er på vej. På den måde kan det støtte lægen i at træffe den bedste beslutning, som kan variere fra en akut indlæggelse til at fremrykke en rutinesamtale eller en ændring i patientens medicin, forklarer adjunkt Tariq Osman Andersen fra Datalogisk Institut.

Den kunstige intelligens trækker på data fra over 12.000 hjerteepisoder, som den er trænet til at genkende mønstre i.

Typisk tager det en læge omkring 20 minutter at analysere tal fra en hjerteenhed, forklarer Tariq Andersen. Derefter skal lægen tage en beslutning om, hvorvidt man skal kontakte patienten.

- Lige nu ser vi, at alarmen sparer dem tid og støtter lægens beslutning, så de er mere sikre.

- Lægerne synes, det er rigtig spændende. Når vi sidder og arbejder med den, bliver det nærmest som at se skakspillere spille mod computeren, siger han til Ritzau.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik