Flere gader kan blive spærret af: ”Lad bilen stå hjemme onsdag”

Københavns Politi forventer, der dukker mange glade mennesker op til den store fejring af Jonas Vingegaard onsdag. Derfor råder de til, at man lader bilen være hjemme.

Onsdag bliver Jonas Vingegaard hyldet i København, når han kører gennem byen i åben bil med slutdestination på Rådhuspladsen. 

Derfor bliver København atter indtaget af glade, gule cykelfans i store mængder, og udsigten til menneskemylder ved særligt Rådhuspladsen og Tivoli får nu Københavns Politi til at komme med en opfordring på Twitter.

- I morgen skal Jonas Vingegaard hyldes, og vi forventer derfor mange glade mennesker i bybilledet, og at flere gader ved Rådhuspladsen og Tivoli kan blive spærret af. Vi opfordrer til, at du tager cyklen eller det offentlige ind for at deltage i hyldesten, skriver de på Twitter.

Hvis du i stedet har planlagt, at fejre vores danske Tour de France-vinder langs ruten fra Amager til Rådhuspladsen, så opfordrer politiet til, at du bliver på fortovet, så du ikke er til gene for den øvrige trafik.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gode arbejdsvilkår for lommetyve

Med en stor menneskemængde samlet på Rådhuspladsen, så byder pladsen på gode arbejdsvilkår for lommetyve g tricktyve, oplyser Københavns Politi.

- Husk derfor at lægge dine værdiggenstande i lukkede lommer og tasker, skriver de på Twitter.

Vil du undgå, at blive offer for tricktyveri, så kan du læse om forskellige slags tricktyverier herunder.

Papirtricket:

  • En tricktyv bruger et stykke papir, f.eks. et bykort eller et A4-papir med tekst til at dække over en genstand. Det kan eksempelvis være en mobil på et cafébord. Mens tricktyven afleder opmærksomheden med papiret, bliver mobilen stjålet.


Derfor:

Vær opmærksom på din mobil eller andre ejendele, hvis en person henvender sig med et kort eller papir, når du sidder på en café eller restaurant

Undgå at placere dine værdigenstande fremme på bordet, når du er på restaurant eller café.


Kilde: Københavns Politi

Dansetyven:

  • Dansetyven afleder opmærksomheden fra tyveriet ved at ’danse’ med sine ofre og går ofte efter personer med synlige værdigenstande, som fralistes under ’dansen’.


  • Dansetyvene begynder nogle gange med at give en high five eller beder ofret tage et billede, inden de bruger dansetricket. I flere tilfælde har vi også set, at de udgiver sig for at være flaskesamlere for at komme tættere på borgere, der sidder i byens parker.


Derfor:

Vær ekstra opmærksom på dine værdigenstande, især hvis andre personer går tæt på dig

Råb op, hvis du bliver udsat for tyveri. Tiltræk dig opmærksomhed, så andre ser, hvad der foregår. Det kan skræmme tyven væk


Kilde: Københavns Politi

Den klassiske lommetyv:

  • Lommetyven stjæler fra din taske eller jakkelomme, når du er uopmærksom. Det er ofte ved travle steder i byen som f.eks. Nørreport, Hovedbanegården og Kongens Nytorv.


Derfor:

Luk dine lommer og brug gerne inderlommen eller en taske med lynlås

Vær opmærksom på dine omgivelser

Dæk din pinkode ved brug af betalingskort

Københavns Politi opfordrer til, at man med det samme ringer 1-1-4, hvis man skulle være så uheldig at blive udsat for et tyveri. 


Kilde: Københavns Politi


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik