Se ruten: Her kan du hylde Vingegaard

Vingegaard vil onsdag køre i åben bil gennem København. Her kan du se hele ruten.

Når Jonas Vingegaard onsdag sætter sine fødder på dansk jord og vender hjem efter den historiske triumf i Tour de France, bliver hovedstadsområdet atter forvandlet til en gul cykelfest. 

Her vil cykelrytteren fra Glyngøre nemlig blive hyldet for sin præstation i Tour de France. 

Festen startet, når Vingegaard lidt efter klokken 12.00 vil køre i åben bil gennem byen fra lufthavnen og mod Københavns Rådhus.

Langs ruten har borgere og fans mulighed for at hylde den nykårede vinder af Tour de France.

Fejringen vil begynde omkring klokken 12.15 i krydset mellem Tårnbyvej, Saltværksvej og Amager Landevej. Det oplyser Danmarks Cykleunion i en pressemeddelelse. 

Her kører Jonas Vingegaard i åben bil ad Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads og Torvegade. Dernæst kører optoget over Knippelsbro, ad Vindebrogade og Stormgade.

Inden man efterfølgende drejer ned ad H.C. Andersens Boulevard og ind på Rådhuspladsen

På kortet nedenfor kan du se hele ruten. (Artiklen fortsætter under kortet.)

Kort
Foto: Grafik: Anna Clara Ingemann-Hansen/TV 2 Kosmopol

Damarks Cykle Union oplyser, at det ikke vil være muligt at tage imod Jonas Vingegaard i lufthavnen, da han ikke kommer via ankomsthallen.

Derudover henstiller man til, at borgerne blive på fortovet under fejringen.

- Af hensyn til egen og andres sikkerhed, henstiller Københavns Politi til, at alle der ønsker at hylde Jonas Vingegaard langs ruten, forbliver på fortovet, lyder det.

Stor fejring i vente

Efter paradekørslen gennem København vil Jonas Vingegaard blive hyldet for sin præstation i Tour de France på Københavns Rådhus.

Det oplyste Københavns Kommunes Økonomiforvaltningen lørdag i en pressemeddelelse.

Vingegaard vil ankomme til Københavns Rådhus klokken 13.00. Her står menuen på rådhuspandekager, inden Jonas Vingegaard 45 minutter senere vil træde ud på balkonen og lade sig hylde.

Senere onsdag - nærmere bestemt klokken 16.00 - vil Vingegaard og en række af de øvrige danske Tour de France-ryttere blive hyldet i Tivoli.

TV 2 Lorry har mandag rette henvendelse til Tivoli for at høre, hvordan fejringen i haven kommer til at foregå. Det har dog ikke været muligt at få uddybet. 

Historisk dansk Tour

Da Jonas Vingegaard søndag blev kronet som vinder af årets Tour de France, var det afslutningen på en historisk dansk Tour.

Ikke alene lykkedes det Jonas Vingegaard at sikre sig den samlede sejr og den prikkede bjergtrøje. 

De danske cykelryttere sikrede sig i alt fire danske etapesejre i årets løb, hvilket ikke er sket tidligere.

Jonas Vingegaard sikrede sig sejren på 11. og 18. etape af det franske cykelløb, mens Magnus Cort og Mads Pedersen kunne lade sig hylde som vindere af henholdsvis 10. og 13. etape.

Allerede mandag var forberedelserne til fejringen af Jonas Vingegaard så småt begyndt rundt omkring i Hovedstaden. Se eller gense indslaget nedenfor.

Forberedelserne til fejringen af tour-vinderen Jonas Vingegaard er i fuld gang. Det kommer til at blive en kæmpe folkefest

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik