Far sigtet for voldtægt og incest mod 11-årig datter

I halvandet år blev en pige ifølge politiet udsat for overgreb fra sin egen far. Han nægter sig skyldig.

Siden april sidste år, da hun var 11 år, har en pige på Amager måttet finde sig i flere overgreb fra sin nu 58-årige far.

Sådan lyder sigtelsen mod faren, og fredag har en dommer i Dommervagten i København bestemt, at faren skal sidde varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det skriver Ritzau.

Ifølge sigtelsen har manden flere gange befølt sin datter flere steder på kroppen, udført oralsex på hende og brugt hendes hænder til at onanere sig.

Når en voksen forgriber sig på et barn, er der ifølge straffeloven altid tale om voldtægt. Da pigen er hans biologiske datter, lyder sigtelsen også på incest.

Faren nægter sig skyldig i sigtelserne.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik