Lyder et køleskab med gratis mad for godt til at være sandt? Det er det ikke. På Nørrebro står to af slagsen, og maden i skabene er tiltænkt mennesker, der ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra.
Det er ‘FællesSkabet i København’, der står bag de åbne køleskabe, som er et led i kampen mod madspild.
Konceptet er simpelt. Alle, der vil, kan donere mad, og alle, der har brug for det, kan spise maden. Det hele er gratis og drevet af frivillige.
- Vi vil gerne lave et system, hvor mad, der intet fejler, ikke behøver at blive smidt væk. Vi håber på, at forskellige kæder og supermarkeder vil samarbejde med os på sigt, så vi kan gøre en forskel, forklarer italienske Irene Valentina Di Lauro, som er den ene af to initiativtagere til FællesSkabet:
- Der er mange hjemløse mennesker i området omkring Folkets Hus, og der er også et shelter i nærheden, så maden er mest til dem, men det er til brug af alle, der vil engagere sig og bidrage.
Irene Valentina Di Lauro forklarer, at det ikke er, fordi der mangler madspildsinitiativer i København, men der har manglet et sted, der havde åbent alle døgnets timer, så alle kan tilgå det på det tidspunkt, der passer dem bedst.
Hvor kommer maden fra?
Der er to køleskabe. Det ene er tiltænkt almindelige køleskabsvarer som mælk, ost og tilberedt kød, mens det andet indeholder mad, der ikke skal på køl, som pasta, ris og brød.
Køleskabene bliver rengjort og gennemset hver dag af frivillige, som skal sikre, at skabenes indhold ikke er for gammelt eller er blevet dårligt.
Konceptet, forklarer Irene Valentina Di Lauro, er afhængigt af, at man stoler på de mennesker, der donerer maden. For alle og enhver kan donere mad til hylderne, og det bliver ikke oplyst, hvor maden stammer fra.
Det betyder, at de frivillige, der passer køleskabet, ikke med sikkerhed ved, hvor maden kommer fra.
Det kan altså både være lækkert tilberedt mad, som private har til overs, brød, som et lokalt bageri har doneret, eller mad, som en madspilds-organisation har indsamlet. Men maden på hylderne kan også stamme fra supermarkedernes containere.
Fødevarestyrelsen: Det kan udgøre en risiko
På et skilt, der er sat op ved siden af de to køleskabe ved Folkets Hus fremgår det, at personer, der ønsker at donere mad, fraskriver sig ethvert ansvar for fødevarerne fra det øjeblik, de lægger maden på hylderne.
Det er dog ikke holdbart, at man ikke ved, hvor maden kommer fra, og donorerne ikke har ansvar for maden, mener Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens rejsehold.
Folk er frie, og de er selv ansvarlige, når de tager mad fra køleskabet.
Ifølge Michael Rosenmark er det afgørende, at man kender alle fødevarernes ophav, fordi det kan ske, at supermarkeder eller fabrikanter kalder en vare tilbage ved eksempelvis fund af listeria eller glasskår i maden.
- Vi giver fuld opbakning til alle former for initiativ, der bekæmper madspild, men det skal være på en måde, så vi er sikre på, at folk ikke går hen og bliver syge, siger han og påpeger, at det især udgør en risiko, hvis maden i køleskabene er blevet skraldet fra supermarkeds-containere.
- Når supermarkeder smider varer ud, så kan det være, fordi fødevarerne ikke egner sig til at blive spist af mennesker. Kommer maden fra en container har det sandsynligvis også ligget et beskidt sted, og der kan være mus og rotter.
Et smuthul
Ifølge Fødevarestyrelsen må man ikke give mad videre, som man har fundet i containere eller skraldespande.
Men ifølge Irene Valentina Di Lauro bliver maden ikke givet væk. Den står blot i et køleskab til fri afbenyttelse af alle. Irene Valentina Di Lauro er bevidst om, at hun med køleskabet har fundet et “smuthul”, men:
- Folk er frie, og de er selv ansvarlige, når de tager mad fra køleskabet, siger hun.
Hun forsikrer, at køleskabenes indhold bliver tjekket godt og grundigt igennem af de frivillige, og skulle der være fordærvet mad, opfordrer hun brugerne til at bruge deres sanser og deres sunde fornuft til at sikre madens kvalitet.
Køleskabene kan findes ved Folkets Hus, der ligger på Stengade 50 på Nørrebro i København.
