Se hvor længe din mad kan holde - men smag før du smider ud

Vi smider masser af madvarer ud - men tjekker ikke altid holdbarheden.

Indrømmet. I mit køleskab kan der til tider gemme sig ting og sager, som går lidt i glemmebogen og bliver stående, mens dagene og nåja... månederne går.

For eksempel denne Cardini's Ranch Dressing - og den burde nok have været kasseret for længst, for den har stået i køleskabet længe.

Dressingen her var bedst før november 2019 - og nu ryger den ud. Men den har været spiselig i mange måneder efter datostemplet.
Dressingen her var bedst før november 2019 - og nu ryger den ud. Men den har været spiselig i mange måneder efter datostemplet.

Og dermed er min næsten fyldte flaske med Ranch Dressing en af dagens hovedpersoner - for i dag er det Den Nationale Madspildsdag, hvor vi allesammen minder hinanden om at gøre en bedre indsats for at minimere spild af fødevarer.

Datomærkningen på min flaske med dressing påpeger, at dressingen er "bedst" før udgangen af september 2019 - altså for 10 måneder siden. Og så er den jo alt for gammel, ikke?

Men hvad gør du med madvarerne i dit køleskab? Bruger du datomærkningen som dommer, når du kasserer mad? Eller bruger du næse, øjne og smagssans, og lader dermed varerne leve længere, end det der står på flasken eller pakken?

Jeg har spurgt fødevare-ideolog og direktør for virksomheden Muldiverset, Birgitte Escherich, hvorfor vi har så svært ved at bruge vores sanser.

quote Et glas uåbnet marmelade kan holde 25 år, selv om der står to år på glasset.

Birgitte Escherich, fødevareideolog.

- Vi har spist forringede fødevarer så længe. Vi har devalueret vores smagsløg og er ikke så veltrænede i munden, at vi tør stole på vores egne sanser, siger hun prompte.

Og dermed er det datomærkningen - og ikke varen selv - der kommer til at afgøre, om den ryger ud. Det er trist, mener hun.

- Noget af det handler om, at vi ikke har noget forhold til maden mere. Vi er frakoblet naturen, og så ryger fødevarerne bare ud.

Så længe kan udvalgte madvarer holde sig: 

En ting er, at man kan se på varernes holdbarhedsstempel, hvor længe de kan holde sig. Men når man så har åbnet dem, eller der er tale om noget, man har tilberedt selv - hvad så?

 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man få gode fingerpeg om varers holdbarhed i køleskabet:

 

Kød

 

  • Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
  • Andre kødsorter: 2-3 dage.
  • Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
  • Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.
  • Råt fjerkræ: 2-4 dage.
  • Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. (Spegepølse og lignende har længere holdbarhed)
  • Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.

 

Fisk

 

  • Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
  • Tilberedt fisk: 1-2 dage.
  • Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
  • Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
  • Gravet laks: 1-2 dage.

 

Fiskekonserves

 

  • Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.
  • Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn: 2-3 dage.
  • Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.

 

Mejeriprodukter

 

  • Mælk og fløde: 2-3 dage.
  • Surmælksprodukter: 4-5 dage.
  • Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.
  • Skæreost: 3-4 uger.
  • Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.

 

Æg

 

  • Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
  • Æggeblommer: 1 dag.
  • Æggehvider: 2-3 dage.
  • Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt.
  • Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
  • Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
  • Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

 

Frugt og grønt

 

  • Brug dine sanser!

 

Kilde: Fødevarestyrelsen

Køb bedre - og køb mindre

Birgitte Escherich mener, at meget madspild kunne undgås, hvis vi brugte flere penge på kvalitet og samtidig købte mindre ind.

- Det er det måske allerbedste, du kan gøre, og det er så nemt.  Køb lidt mindre og i højere kvalitet. Det giver bæredygtighed, for når du køber mindre, undgår du at smide mad ud, og så ender du med penge til overs. Og hvis du spiser måske bare en smule mindre kød, så ender du med et 0 i merudgift, siger Birgitte Escherich, der er en varm fortaler for både økologi og biodynamisk produktion.

Birgitte Escherich opfordrer til, at vi køber varer i en bedre kvalitet. Og hvis vi køber mindre, undgår vi at smide noget ud - og dermed koster det ikke ekstra at købe kvalitetsvarer.
Birgitte Escherich opfordrer til, at vi køber varer i en bedre kvalitet. Og hvis vi køber mindre, undgår vi at smide noget ud - og dermed koster det ikke ekstra at købe kvalitetsvarer.
Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scanpix

Og om min bedagede ranch-dressing øverst i denne artikel siger Birgitte Escherich, at den sagtens kan have en levetid også på den anden side af en "bedst før"-dato. 

- Altså der er jo en række regler, som Fødevarestyrelsen har udstukket. Og de skal holdes. Men alt det, der hedder kolonial, der må industrien stort set selv finde ud af, hvilke datoer der skal på. Et glas uåbnet marmelade kan holde i 25 år - og der står måske to år på glasset. For når "bedst-før" datoen er overskredet, så skal kunden ud og bruge penge på et nyt. Det er jo big business, siger hun og tilføjer, at når hun holder foredrag, så plejer hun at fortælle om Himalaya-salt:

- Det har tusinder - måske millioner af år på bagen - men det bliver alligevel solgt med en udløbsdato.

Planlæg dine indkøb

Birgitte Escherich efterlyser samtidig, at folk bruger bare ti minutter mere på planlægning, før indkøbsturen.

- Vi giver ikke tid nok til det. Hvis man bruger ti minutter på at se i sit køleskab, kan man undgå madspild siger hun og peger på, at de ti minutter skal bruges på at se, hvad man har i køleskabet, og at man så lægger en indkøbsplan derefter. Stod man med lyst til boller i karry kan de udskydes til dagen efter, og i stedet bruger man noget af det, man har i køleskabet til en anden ret.

Har fødevaren passeret "bedst før-datoen"? Se, lugt og smag.

Vores fødevarer kan have to datoer stemplet på sig. 

 

Den ene er sidste holdbarhedsdato. Hvis den er overskredet, skal du smide varen ud. Men der kan også stå "bedst før" - og så en dato. Og her kan du i mange tilfælde sagtens spise videre. Fødevarestyrelsen kommer her med gode råd til, hvordan du griber fødevarer an, når bedst-før datoen er overskredet.

 

Se på maden

Hvis maden er mærket med ”Bedst før”, kan man se på maden, om den er blevet for gammel eller fordærvet.

  • Der kan være mug – selvom der kun er en lille mugplet på fx en peberfrugt, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i peberfrugten, og derfor er det ikke nok blot at skære det mugne område væk.
  • Råd – er der gået råd i fx din peberfrugt kan du godt skære det væk og spise resten.
  • Fødevaren kan være misfarvet, slimet eller harsk – dette bliver du som udgangspunkt ikke syg af.


 

Lugt til maden

  • Hvis maden er blevet for gammel, kan den få en ubehageligt sur eller harsk lugt.
  • Lugter fødevaren uappetitlig, bør du ikke spise den.
  • Fx for gammel mælk kommer til at lugte grimt og surt og er fyldt med klumper.

 

Smag på maden

  • Hvis maden lugter og ser fin ud, kan du smage på en lille smule af den. Smager den fint, er der ikke noget i vejen med den.
  • Smager maden derimod dårligt, skal du smide den ud. Husk at du ikke bliver syg af at have smagt på maden.
  • Husk dog altid både at holde god køkkenhygiejne og personlig hygiejne, når du er i køkkenet.

Kilde: Fødevarestyrelsen

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik