Efter trafikkaos og naboklager: Lyntestcenter lukker i Bella Center

I mellemtiden skal der hurtigst muligt etableres et nyt teststed på Amager.

Efter vedvarende trafikgener og naboklager har Region Hovedstadens Akutberedskab bedt Copenhagen Medical om at lukke drive-in sporet i Bella Centeret.

Copenhagen Medical har på den baggrund besluttet at lukke hele deres lynteststed i Bella Centeret, og i stedet se på helt nye lokationer til teststedet.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Hurtigteststedet i Bella Centeret lukker søndag eftermiddag den 16. maj. I mellemtiden skal der hurtigst muligt etableres et nyt teststed på Amager.

Samtidigt foregår også et arbejde med at finde flere lokationer til nye teststeder I København, da behovet for test stadig er stigende, lyder det.

- Vi har i Store Bededagsferien forsøgsvis omlagt trafikken til drive-in i Ørestaden, men må erkende, at det ikke var tilstrækkeligt og stadig volder trafikale udfordringer til gene for naboerne. Så det lukker vi, siger Kirstine Vestergård Nielsen, vicedirektør i Akutberedskabet, i pressemeddelelsen.

- Jeg håber, at naboerne er forstående overfor, at vi lige skal give leverandøren tid til at komme på plads på nye lokationer. For der er stadig stor brug for testkapaciteten.

Testleverandør på udkig efter alternativer 

Jeppe Handwerk, der er direktør i Copenhagen Medical, oplyser i pressemeddelelsen, at firmaet respekterer regionens beslutning og nu er på udkig efter alternativer.

Region Hovedstaden skriver i pressemeddelelsen, at københavnerne ikke skal bekymre sig om færre testtilbud efter den 16. maj, da Akutberedskabet i samarbejde med Københavns Kommune allerede er ved at undersøge, hvor i København der kan oprettes nye teststeder.

Samtidig ser man på, om der alternativt kan etableres et nyt regionalt drive-in sted.

I klippet nedenfor kan du se, hvordan naboer har oplevet generne fra de mange ventende biler ved drive-in testcenteret i Bella Center.

Christian Olsen viser, hvordan bilkøen snegler sig forbi hans lille forhave.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik