Efter den store busomlægning: Movia justerer buslinjer

Én linje får ny køreplan og to andre linjer får flere afgange

39 buslinjer blev ændret under navnet Nyt Bynet den 13. oktober. Foto: Sara Gangsted - Ritzau Scanpix

Det var en omlægning af de helt store, da den københavnske Metro Cityring begyndte at køre i september.

I samme ombæring blev et stort antal buslinjer derefter blev lagt om under navnet "Nyt Bynet".

Læs også Efter massiv kritik: Fremover vil Movia tage passagerer med på råd

Nu meddeler Movia, at de på grund af de foreløbige erfaringer foretager nogle mindre justeringer af Nyt Bynet.

En af dem gælder linje 250S, der kører mellem Dragør Stationsplads og Bagsværd St.

På grund af tæt trafik og vejarbejde ved Nørrebro Station har linjen haft svært ved at holde sin køreplan. 

Nu giver Movia busserne lidt mere luft ved at sløjfe en enkelt afgang i tidsrummet klokken 07 til 09 og igen i eftermiddagsmyldretiden fra 14 til 17.

Læs også Nyt Bynet: Tjek om din busrute bliver ændret

Det er super godt, at vi sammen med Movia har kunne rykke hurtigt og få lavet disse justeringer, så bussen kører til tiden, og der er plads til alle i bussen.

Jens Mandrup, som er formand for trafikudvalget i Region Hovedstaden

Dermed håber Movia, at linjen kan holde de tider, der står i linjens nye køreplan, og som træder i kraft den 8. december.

Den ændrede køreplan for linje 250S er midlertidig, mens vejarbejdet ved Nørrebro Station udføres. Det er dog tidligst færdigt i sommeren 2020.

Linjer får flere afgange

Anderledes er det med to andre linjer, som viser sig at være så populære, at passagererne skal kæmpe om pladserne i busserne.

Det gælder linjerne 15E (der kører mellem Søhuset og Nørreport) og 350S (Mellem Ballerup Station og Nørreport), der får ekstra afgange.

Læs også Fem busruter bliver sablet ned: Derfor laver Movia dem om

For linje 15Es vedkommende gælder det, at mange passagerer har fundet ud af, at der er store fordele ved at bruge bussen og så skifte til Cityringen ved Vibenhus Runddel.

Særligt i morgenmyldretriden giver det udfordringer, og det er svært at få plads til alle passagerne. Fra 8. december indsættes en ekstra bus på linjen i morgenmyldretiden, og det giver to ekstra afgange i retning mod Forskerparken mellem Nørreport/Ryparken og Gl. Holte i tidsrummet kl. 7-8.

Også i linje 350S er der voldsom trængsel i retningen mod Ballerup Station i morgenmyldretiden, hvor særligt strækningen mnellem Brønshøj Torv og Ballerup Campus er proppet.

Derfor indsættes der en ekstra afgang fra Nørreport Station til Malmparken Station med afgang klokken 07.00.

Læs også Vrede passagerer: Her svarer Movia på spørgsmål

- Det er super godt, at vi sammen med Movia har kunne rykke hurtigt og få lavet disse justeringer, så bussen kører til tiden, og der er plads til alle i bussen. Jeg kan kun opfordre alle til at komme ud og prøve den nye metro og busruter, det er en helt ny måde man kan transportere sig rundt i København på. Det er fantastisk, hvordan der er sammenhæng mellem de forskellige transportformer, siger Jens Mandrup, som er formand for trafikudvalget i Region Hovedstaden.

39 ændrede linjer

Med Cityringens indtog i Købehavn og på Frederiksberg blev 39 buslinjer ændret med det formål at få hele nettet af offentlig transport til at passe bedre sammen.

Tjek rejseplanen for at se hvilken vej der er den hurtigste for dig.

Få overblik over, hvordan busserne kører i dit område her: 

Se her hvilke linjer, der er ændret her:

Disse 39 buslinjer ændrer sig i forbindelse med Nyt Bynet. Få overblik på nytbynet.dk.

Læs også Fem busruter bliver sablet ned: Derfor laver Movia dem om

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik