Efter 173 år er det (måske) slut: Carlsberg har opsagt de sidste øl-kuske

Carlsbergs sidste to ølkuske har modtaget en varslet opsigelse. Men i sidste øjeblik arbejder øl-giganten nu på en mulig løsning.

I 1847 grundlagde brygger J. C. Jacobsen sit verdensomspændende øl-imperium. Først i Brolæggerstræde i Indre København, siden i Valby.

Fra den spæde start, for 173 år siden, har hestevogne trillet bayersk øl ud til folket. Og lige siden har man kunne møde de prustende, bredbagede muskelbundter i de københavnske gader. 

Men nu kan det måske være slut.

- I dag er en sorgens dag, lyder det fra bartender Una Helmer på Café Postgaarden på Frederiksberg, der har kontaktet TV 2 Lorry.

- Vi er så heldig at have besøg fra Carlsbergs bryggerheste og deres kuske med jævne mellemrum. Men nu det slut. Kuskene har netop fortalt, at de er blevet fyret.

Una Helmer nåede at tage et sidste billede af de populære ølkuske. 
Una Helmer nåede at tage et sidste billede af de populære ølkuske. 
Foto: Una Helmer, Café Postgaarden

- Det er et stykke af Københavns historie, der forsvinder, og jeg ved, hvor populære de er. Alle elsker dem, fortæller Una Helmer.

Og det er rigtigt, at Carlsbergs to sidste kuske har modtaget en varslet opsigelse. Det bekræfter pressechef, Kasper Elbjørn, over for TV 2 Lorry. 

Bryggerhestenes stald ligger i den helt gamle del af Carlsbergbyen i Valby. En bydel som i disse år gennemgår en massiv forandring. Og nu er turen kommet til stalden. Den skal dog blot renoveres, og imens skal hestene omplaceres.

Derfor havde Carlsberg i første omgang planer om at opsige de to kuske, der til daglig håndterer al arbejde omkring de fire heste, som øl-giganten har tilbage.

Carlsberg vil nu finde en løsning for både heste og kuske

- Vi ved endnu ikke, hvor hestene skal flyttes hen. Men vi arbejder med flere forskellige modeller, siger Kasper Elbjørn til TV 2 Lorry og fortsætter: 

- Og nu arbejder vi også på, at kuskene kan følge med hestene.
Det betyder altså, at Carlsberg er kommet på andre tanker efter den varslede fyring og nu vil beholde kuskene.

I 1920'erne og igen under 2. Verdenskrig havde Carlsberg over 200 heste. I dag er der fire tilbage.
I 1920'erne og igen under 2. Verdenskrig havde Carlsberg over 200 heste. I dag er der fire tilbage.
Foto: Mini Wolf/Ritzau Scanpix

- Jeg tror godt, jeg kan sige, at hestene er meget forkælede. Det er også derfor, vi ikke synes, de skal blive stående under ombygningen. Det ville simpelthen være synd for dem.

Tilbage i 1920'erne havde Carlsberg næsten 200 heste, der leverede øl til værtshuse og forretninger. Og det gør de sidste fire heste stadig.

quote Nu arbejder vi også på, at kuskene kan følge med hestene.

Kasper Elbjørn, pressechef, Carlsberg

- Ja, de skal for eksempel hjælpe os med at bringe årets Wiibroe Årgangsøl ud, når den præsenteres den 18. november. Helt til Helsingør. Hvor den første flaske gives til borgmesteren på Borgerkroen, fortæller Kasper Elbjørn og fortsætter:

- Hestene blev helt frem til 1950’erne brugt til distribution af øl, men i dag bruger vi dem kun til specielle lejligheder.

De to ølkuske, der nu forhåbentlig får lov til at beholde deres job hos Carlsberg, har begge været ansat i mange år. Det er et fuldtidsjob at være ølkusk hos bryggeriet. Når de ikke kører rundt med hestevognene, foregår deres arbejde i staldene omkring de store dyr.

I 2016 fik Carlsberg en ny hest. Den blev traditionen tro døbt i øl. TV 2 Lorry var naturligvis med. Hvordan sådan en dåb foregår kan ses i videoen herunder. 

Hestedåb på Carlsberg i 2016. Den nye bryggerhest fik navnet Gustav.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

pakkekaos

playPakkeshops og postvæsen drukner i pakkekaos: ”Det er helt ekstremt”

Julemad

playGod julesamvittighed: Syv råd til at undgå madspild i julen

Frelsens Hær

playRekordmange har søgt om julehjælp i år - men Frelsens Hær mister vigtig indtægtskilde

indbrud i vinhandel kokkedal

Vinhandler fik stjålet for flere millioner kroners champagne i spektakulært indbrud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere