Cyklist mister livet i højresvingsulykke i København - trafikken påvirket

Tirsdag aften er en person afgået ved døden i forbindelse med en højesvingsulykke.

En cyklist har tirsdag aften mistet livet i en højresvingsulykke med en lastbil på Bernstorffsgade i indre København.

Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.

- Vi har haft en højresvingsulykke, og der er en person, der er afgået ved døden, siger han.

Politiet fik anmeldelsen 17.41 og har afspærret et område af Bernstorffsgade mellem Polititorvet og Kalvebod Brygge.

Her vil trafikken være påvirket de kommende timer, mens politiet undersøger, hvordan ulykken er sket.

- Vi skal i gang med en masse undersøgelser, så det kan godt tage noget tid, før der åbnes igen, fortæller Henrik Svejstrup, der ikke kan sige noget om, hvornår afspærringerne ophæves igen.

Vagtchefen oplyser, at de pårørende endnu ikke er underrettet. Derfor ønsker han heller ikke at oplyse køn eller alder på cyklisten.

1
Foto: Presse-fotos.dk
3
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik