Antallet af tomme butikker i København er på højeste niveau i 18 år - frygteligt, siger borgmester

Rekordmange butikslokaler står tomme i København. Borgmester kalder det 'frygteligt' og opfordrer til samarbejde.

Går man gennem butiksgaderne i København, så er der lige nu både ganske tomt. Corona har nemlig lukket detailhandlen ned. 

Og selvom vi går mod lysere tider, og vi snart kan se frem mod en gradvis genåbning af landet, så bliver det ikke det samme som før.

Ifølge en opgørelse, som erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk har lavet, har antallet af butikslokaler, der er sat til leje, taget et stort hop i løbet af sidste kvartal af 2020 og her i første kvartal af 2021.

quote Det er jo frygteligt at tænke på.

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelsesborgmester, Københavns Kommune

En dyster rekord

Antallet af ledige kvadratmeter er steget fra 5,2 procent til 6,1 procent. Det svarer nogenlunde til halvanden fodboldbane.

Ifølge Jakob Wegener, der er direktør for Ejendomstorvet.dk, er det første gang i 18 år, at der er så stort et antal af udbudte butikslokaler. Og spørger man ham, er der en afgørende faktor i den udvikling:

Manglende turister.

- Det er dyrt at have et lejemål stående, når der ikke er nogen omsætning, siger Jakob Wegener til TV 2 Lorry. 


"Frygteligt"

Spørger man Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), er det en ærgerlig udvikling.

- Når vi ser frem mod en genåbning og samtidig ved, at nærmest hver anden butik på blandt andet Strøget og Købmagergade bare vil stå tomme - Det er jo frygteligt at tænke på, siger hun til TV 2 Lorry. 

Cecilia Lonning-Skovgaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune
Cecilia Lonning-Skovgaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune
Foto: TV 2 Lorry

Derfor mener borgmesteren også, at der skal handling til, hvis udviklingen skal vendes.

- Vi er nødt til at gå sammen med erhvervslivet og cityforeningen og se på, hvordan vi kan genstarte det her sammen, siger Cecilia Lonning-Skovgaard og fortsætter:

- Et element bliver helt sikket også, at vi skal tale om huslejeniveauet på de mange tomme lejemål. 

I de fleste andre kommuner er udbuddet ikke steget nævneværdigt - det gælder også Frederiksberg, Tårnby og Dragør. 


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Natteliv

playDansk Erhverv kritiserer udkast til plan for nattelivet i København

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere