Alvorlig mangel på idrætsfaciliteter i København: Svømmeklub har over 1.000 på venteliste

Der er rift om vandet i Københavns svømmehaller. Der er rift om græsset på fodboldbanerne. Og der er rift om hver en kvadratmeter i idrætshallerne.

I Hovedstadens Svømmeklub, som er den største af sin slags i Danmark, kan de mærke, at flere vil gå til svømning, end der er plads til.

Der er over 1.000 børn og unge på klubbens venteliste, fordi der ikke er plads til dem. Hverken i svømmehallerne eller på holdene. Og her strander mange af dem. Så at sige.

- På et tidspunkt giver de op, og så lærer de aldrig at svømme. De kommer ikke ind og får den glæde ved vand, som andre børn og unge oplever. Når de så skal ud til havnebadet eller på stranden med vennerne, kan det være, at de bliver væk, fordi de ikke føler sig sikre ved at være i vandet, siger Allan Nyhus, der er formand i klubben, til TV 2 Lorry.

- Og det er jo rigtig ærgerligt, at vi ikke kan tilbyde en plads til de børn og unge, der gerne vil gå til svømning.

Hovedstadens Svømmeklub er langt fra den eneste idrætsforening i København med lange ventelister.

Idrætslivet i København er nemlig under voldsomt pres.

Absolut værst i Danmark

Ifølge Idrættens Analyseinstitut er København den kommune i hele landet, hvor der er færrest idrætsfaciliteter som for eksempel svømmehaller, fodboldbaner og idrætshaller per indbygger.

Faktisk er der omtrent tre gange så mange indbyggere per idrætsfacilitet i hovedstadskommunen end gennemsnittet på landsplan.

Og det er stærkt bekymrende, mener Danmarks Idrætsforbund, DIF.

- Der er alvorligt behov for en kraftig opgradering af idrætsfaciliteterne i København, ellers frygter vi, at alt for mange børn og unge aldrig bliver en del af fællesskaberne i idræts- og foreningslivet. Og det vil være katastrofalt. I forvejen er der langt færre børn, som dyrker foreningsidræt i København sammenlignet med resten af landet, siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund, til TV 2 Lorry.

I København er 45 procent af børn i alderen 0-18 år aktive i foreningslivet. På landsplan er det tal 74 procent.

Alvorlig situation

Den endnu dårligere nyhed er, at problemet kun ser ud til at blive værre over de kommende år.

I takt med befolkningstilvæksten i København bliver der i stigende grad flere og flere indbyggere om de i forvejen få idrætsfaciliteter, og høje priser på byggegrunde i byen gør det dyrt for kommunen at anlægge sportspladser, haller, boldbaner og svømmehaller, påpeger idrætsforbundet.

Derfor kræver det en ekstraordinær indsats, hvis ikke Københavns Kommunes børn – og andre idrætsinteresserede – skal opleve en endnu større social slagside, mener DIF.

- Situationen er alvorlig. Udfordringerne med de manglende idrætsfaciliteter kan også ende med at give social slagside. Gennem årene har flere undersøgelser nemlig vist, at det fysiske aktivitetsniveau falder med lavere socioøkonomisk status, siger Niels Nygaard.

Derfor appellerer idrætsforbundet til Christiansborg om at give en ekstra håndsrækning til København på dette område.

Overborgmester lover at prioritere området, men…

På Københavns Rådhus har overborgmester Lars Weiss (S) tidligere anerkendt problemet.

- København har ikke særligt mange idrætsfaciliteter per indbygger, så når vi har muligheden for at udvide tilbuddet, så skal vi gøre det, har han tidligere udtalt til TV 2 Lorry.

I et udspil, som han lancerede tidligere på året, lægger han op til, at der skal bruges flere penge på idrætsområdet ved efterårets budgetforhandlinger.

Hos det næststørste parti på Rådhuset, Enhedslisten, melder gruppeformand Karina Vestergaard Madsen sig klar til at prioritere området.

- Der er et ekstremt underskud af idrætsfaciliteter, og det skal vi have rettet op på, siger hun til TV 2 Lorry.

Vil du være med til at bruge flere penge på området?

- Det vil jeg helt sikkert. Det er også det, vi går til kommunalvalget med. Vi vil have, at der skal være langt bedre idrætsfaciliteter for byens børn og unge, siger Karina Vestergaard Madsen (EL).

Samme melding kommer fra den anden side af det politiske spektrum.

- Der er en masse gode anlægsprojekter, som vi gerne vil rykke frem. Jeg synes bestemt, at idrætsfaciliteter er velfærd. Det er noget, der gør, at man har lyst til at bo i den her by. Det er et succeskriterie for os. Det er sådanne ting, der får København til at fungere i hverdagen, siger Karina Bergmann (K).

Der er dog et problem ved navn anlægsloftet.

Københavns Kommune har over de seneste ti år brugt mere end to milliarder kroner på idrætsfaciliteter. Men anlægsloftet lægger en begrænsning på, hvor store summer kommunen må spendere på for eksempel kultur- og fritidsområdet.

Derfor kan det vise sig at blive mere end almindeligt svært for kommunen at bygge de seks eller syv nye svømmehaller, det vil kræve, hvis altså København skal være på niveau med resten af landet.

Tilbage i Hovedstadens Svømmeklub håber formand Allan Nyhus, at overborgmester Lars Weiss bakker sine ord op med handling.

- Man kunne starte med at lave en plan for, hvordan man får anskaffet sig de her svømmehaller. Jeg ved jo godt, at man ikke bare bygger dem i år eller næste år, men man kan lave en plan for, hvordan man kommer dertil, siger han og fortsætter:

- En anden løsning kunne være at give foreningerne mere tid i svømmehallerne, så vi kan tilbyde mere foreningssvømning til børn og unge.