Oversigt

Seneste nyt

Airtox-reklame på Børsen var ulovlig

Airtox-reklame, der var ophængt på den ene langside af stilladset rundt om Børsen, var ulovligt.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af et skriftligt svar fra Københavns Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning.

Forvaltningen oplyser til mediet, at det dagen inden branden på Børsen havde udstedt et påbud til reklamebureauet bag stilladsreklamen om nedtagning.

Desuden oplyser forvaltningen, at der ikke er givet tilladelse til reklamen.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet, har Borgerrepræsentationen strammet reglerne for brugen af stilladsreklamer, så der nu kun må være reklame på 40 procent af stilladsets beskyttelsesdug. Resten af dugen skal så vidt muligt afbilde bygningen bag.

Men nu viser det sig, at reglerne giver problemer - både i forvaltningen og i politiet.