18-årig fængslet for skyderi på vandpibecafé i København

Politiet vurderer, at skyderi på vandpibecafé i København i starten af december er banderelateret.

n 18-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg på en vandpibecafé i København, er fredag varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Under grundlovsforhøret fredag kom det frem, at han er sigtet for at have skudt en 39-årig mand i nakken. Den 39-årige er stabil nu.

Politiet vurderer, at skyderiet, som fandt sted i starten af december, er banderelateret.

Den 18-årige er ikke registreret som bandemedlem, men har en vis tilknytning til bandemiljøet, fortalte vicepolitiinspektør Knud Hvass i en pressemeddelelse.

Der er dog ikke en direkte kobling til nogle af de øvrige skyderier, der har fundet sted i og omkring København i den seneste periode.

- Vi har en indikation af motivet, men af efterforskningsmæssige hensyn kan jeg ikke komme nærmere ind på det, siger han.

I forbindelse med anholdelsen blev der fundet en pistol, som formodes at være blevet brugt til drabsforsøget på caféen på Åboulevard i skellet mellem Nørrebro og Frederiksberg. Den 39-årige er ikke medlem af en bandegruppering.

Grundlovsforhøret sker bag lukkede døre, da politiet formoder, at gerningen kan være begået med flere uidentificerede medgerningsmænd, skrev B.T. tidligere.

Det er uvist, hvordan den 18-årige forholder sig til fængslingen.

Relation til rocker- bandemiljøet

De øvrige skyderier i København vurderer politiet også til at have relation til rocker- og bandemiljøet.

2. december blev en 27-årig mand dræbt af skud nær Nørrebrogade, hvorefter to personer blev anholdt og senere varetægtsfængslet.

Dagen efter blev en 17-årig bulgarsk statsborger så dræbt i Rødovre, mens den føromtalte 39-årige blev ramt af skud den 4. december.

Københavns Politi skriver videre, at kredsen har iværksat en massiv indsats for at få lagt låg på konflikten.

På grund af efterforskningen har politiet på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

I forbindelse med skyderierne er der blevet indført skærpede strafzoner på dele af Nørrebro samt områder i Husum og Tingbjerg. Formålet er at forhindre yderligere kriminelle handlinger i områderne.

Der blev også indført visitationszoner i de samme områder, som fredag er blevet forlænget indtil 4. januar for at sikre trygheden for borgerne. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

/ritzau/

Du kan få det store overblik over skyderierne her. 

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik