Se kortet: Hovedstadens boligejere vinder i ny boligskatteplan

Det er særligt boligejerne i København og på Frederiksberg, der kommer ud som vindere i regeringens nye boligskatte-udspil. Se, hvor stor gevinsten er i din kommune på kortet.

Er du boligejer og bor du i København eller på Frederiksberg, så står du til at få en gevinst på mellem 60 og 70.000 kroner, hvis regeringens udspil til boligskatter bliver vedtaget.

Det skriver Berlingske Business torsdag.

Tallene er udregnet på baggrund af regeringens forslag til en ny ejendomsvurdering og de nye boligskatter. Det aktuelle skattestop bliver reelt ophævet fra 2020, men regeringen har foreslået tre grundlæggende ændringer, der skal afbøde slaget for den nye boligskat.

Ifølge Berlingske Business er den største ændring, at de ventede stigninger i grundskylden aflyses.

Og for at kompensere for de nye ejendomsvurderinger, der giver højere vurderinger af husene i især hovedstadsområdet, vil regeringen indføre en skatterabat.

Den tredje og sidste store ændring er en skattelettelse, der falder som en nedsættelse af satsen for ejendomsværdiskatten, så den fremover bliver beregnet som 0,6 procent af huset og grundens værdi op til seks millioner kroner. I dag betaler boligejerne én procent af den samlede ejendoms værdi på op til tre millioner kroner i skat.

Det betyder, at man maksimalt kan betale 30.000 kroner i ejendomsværdiskat.

Ifølge avisen betyder det målt i kroner og ører, at den største gevinst falder til hovestadskommunerne, hvor ejendomspriserne i forvejen er skyhøje.

Se, hvor stor gevinsten er i din kommune på kortet herunder:

Kilde: Berlingske Business 6. oktober 2016.
Kilde: Berlingske Business 6. oktober 2016.
Foto: TV 2 Lorry

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Sygeplejerske

Sygeplejerskernes varslede strejke er udskudt for nu

Nemlig.com

Københavns Kommune beskylder firma bag Nemlig.com for underbetaling af chauffører

minimumsnormering

Åben slagudveksling på rådhus om penge til minimumsnormeringer

Skindergade

Bilerne får det røde kort: Gader i København lukkes for biltrafik

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere