Københavner til kamp for altaner i stuelejligheder

De færreste stuelejligheder i hovedstaden kan få en altan i gården, fordi knapt halvdelen af boligforeningernes areal skal være frit.

- Jeg elsker København, men sådan noget her gør, at man overvejer, om man skal flytte ud af byen. Det gør da hovedstaden mindre attraktiv for mange beboere.

quote Man kunne lave reglerne om, så altaner tæller med i friarelaet. Det gør man blandt andet i Aarhus og på Frederiksberg.

Connie Maria Westergaard

Sådan lyder det fra Connie Maria Westergaard, der bor på Østerbro, og som har fået afslag på at opføre en altan på sin stuelejlighed. 

Hun har nu klaget til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget.  

- Vores sag er den første, så den vil blive vigtig for rigtig mange mennesker i hovedstaden, siger hun.

Ifølge kommunens regelsæt, som blev revideret i februar 2016, skal der være et friareal på 40 procent i Københavns gårde, men det betyder, at praktisk talt ingen boligforeninger i hovedstaden vil kunne få altaner i stueetagen. 

Altanerne skal hænge i minimum to meters højde, så der er plads til grønne arealer og udendørsleg. 

- Mantraet var, da man lavede nye altanregler i februar, at nu skulle der være lys og luft til alle, men det er så ikke tilfældet. Kun hvis man bor på første sal og op, siger Connie Maria Westergaard.

Det er da skørt, at der kan være altaner på huset ved siden af i samme gård, men at vi ikke kan få lov, siger Connie Maria Westergaard.
Det er da skørt, at der kan være altaner på huset ved siden af i samme gård, men at vi ikke kan få lov, siger Connie Maria Westergaard.
Foto: Privatfoto

Hendes boligforening deler gård med fem andre. Flere af de andre foreninger har allerede altaner - endda i stuen, fordi de er opført med huset.

Hun understreger at deres fælles gårdlag har godkendt altanprojektet, så hun har svært ved at forstå, hvorfor kommunen skal blande sig i, hvad beboerne beslutter at bruge deres grund til. 

- Jeg mener, man bør se på lovgivningen igen. Man kunne lave reglerne om, så altaner tæller med i friarelaet. Det gør man blandt andet i Aarhus og på Frederiksberg, siger hun. 

Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabells pressechef oplyser til TV 2 Lorry, at et samlet teknik- og miljøudvalg har bedt forvaltningen om at kigge på, om der kan gøres noget ved reglerne. 
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik