Politiet indkalder til pressemøde om Kim Wall

Politiet bekræfter, at det parterede lig er Kim Wall. Klokken 09 i dag afholder Københavns Politi pressemøde-

Københavns Politi afholder i dag et pressemøde, hvor politiet vil komme nærmere ind på resultatet af den dna-undersøgelse af en kvindetorso, som nu er blevet bekræftet er den svenske journalist Kim Wall.

Politiet oplyser til tv2.dk, at pressemødet forventes at blive holdt klokken ni.

quote Det vil sige, at det er en million gange bedre forklaring af dna-profilen, at den kommer fra den savnede person, end at den kommer fra en tilfældig person i den danske befolkning.

Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder for retsgenetik på Retsmedicinsk institut

Politiet har endnu ikke kunne fastslå, om torsoen er den forsvundne svenske journalist Kim Wall.

Men spørger man Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder for retsgenetik på Retsmedicinsk institut i København, er det overvejende sandsynligt, at politiets dna-undersøgelse vil give svaret, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

- Det er meget sjældent, at det ikke lykkes at få en brugbar dna-profil fra en ligdel eller et lig, siger han til Ritzau.

Selv om torsoen har befundet sig i vand i et endnu ukendt tidsrum, vil der sandsynligvis være dna at finde, lyder det.

- Kompakte knogler fra bækkenbunden vil sædvanligvis kunne benyttes. Hvis der ikke er brugbart dna i det muskel- eller organvæv, som sidder på en ligdel, vil man kunne bruge knoglerne.

Når retsgenetikere skal identificere et lig, tager de biologiske prøver fra liget.

- Alle celler i kroppen har den samme dna-profil. Uanset hvor fra kroppen, man tager væv fra, vil man derfor få den samme dna-profil.

- Det kan være hår med rødder, blod, muskelvæv, tænder og knoglevæv, siger Bo Thisted Simonsen til Ritzau.

Sådan så det ud, da torsoen blev hevet i land. Her set fra en helikopter.

I tilfældet med torsoen vil prøven skulle sammenholdes med indsamlet dna fra Kim Wall, for at det kan fastslås, om det er hende.

Københavns Politi har tirsdag oplyst, at de har sikret sig dna-prøver fra Kim Wall.

Det kan være fundet flere steder i Walls hjem. Fra hår fra hårbørster, tandbørster eller fra blod.

Også prøver fra nære biologiske slægtninge, forældre eller børn fra den savnede, kan bruges til at fastslå slægtskab og dermed identiteten. 

Et match mellem de to prøver, vil ifølge Bo Thisted Simonsen være ekstremt pålideligt - den bevismæssige vægt ved sådanne prøver vil sædvanligvis være højere end én million til én.

 - Det vil sige, at det er en million gange bedre forklaring af dna-profilen, at den kommer fra den savnede person, end at den kommer fra en tilfældig person i den danske befolkning, forklarer han.

Selv om der sandsynligvis kan laves en dna-undersøgelse af den fundne torso, er det dog ikke så sandsynligt, at man eventuelt vil kunne finde en anden persons dna på ligdelen.

 - Der er dårlige betingelser for at finde dna fra andre end fra liget selv, hvis det har ligget i vand i en uge eller mere. Men man kan aldrig udelukke noget, siger Bo Thisted Simonsen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere