Naboer til Folkets Hus: "Bande skræmmer alle væk fra området"

Naboerne til Folkets Hus frygter banden Loyal to Familia, og håber at huset nu bliver lukket.

Københavns Politi har torsdag gjort det klart over for Københavns Kommune, at banden Loyal to Familia (LTF) i Folkets Hus er til fare for naboerne. Og at man derfor ikke kan anbefale, at huset fortsætter, som det er i dag. 

En udmelding som får politikerne til at holde møde senere i dag, hvor det skal afgøres, hvad der skal ske med huset i den nærmeste fremtid. 

quote Vi oplever et hus, som i en lang periode har været mere eller mindre besat af den omtalte bande.

Nabogruppen, Folkets Hus

At LTF har sat sig massivt på Folkets Hus er dog langt fra noget, der kommer bag på naboerne til huset. De har gentagne gange over de seneste år forsøgt at råbe både politikere og Københavns Politi op. 

Så sent som onsdag aften sendte naboerne et åbent brev til Københavns Borgerrepræsentation. Et brev som gruppen også har sendt til TV 2 Lorry. 

- Vi oplever et hus, som i en lang periode har været mere eller mindre besat af den omtalte bande (Loyal to Familia, red.). De banderelaterede fester har taget yderligere til de sidste seks måneder - nogle gange så ofte som hver weekend, hvor vi som naboer har fået ødelagt vores nattesøvn af øredøvende høj musik, støj samt voldsomme røggener fra de bål, som bliver brændt af i parken, nu efterhånden hver aften. Vi har gentagne gange kontaktet Folkets Hus, som sjældent har villet vedkende sig et ansvar, skriver gruppen, som ønsker at være anonyme. Redaktionen er dog bekendt med deres identiteter. 

Frygter et barn bliver involveret i ulykke

Ifølge nabogruppen har de banderelaterede aktiviteter været voldsomt stigende de seneste år. Blandt andet har bandemedlemmer hele vinteren bygget et shelter ved Folkets Hus, hvor de frit har kunnet sælge stoffer, lave bål i olietønder, hænge ud og bruge husets faciliteter.

- Udover aktiviteten i Folkets Hus har vi som naboer længe levet med den store utryghed, som følger med, når man til dagligt skal dele sit hjem med et stort antal bandemedlemmer, som fuldstændigt har overtaget gaden, pladsen foran parken, udendørsarealer foran caféerne og Folkets hus/park. 

- Vi er som naboer dagligt vidner til store bilers vanvidskørsel op og ned ad gaden, truende adfærd og en daglig forsamling af et stort antal bandemedlemmer (20-30 stk), som samles for at holde møde på pladsen og i parken. De skræmmer alle væk med deres opførsel og vanvittige kørsel. Det er blot et spørgsmål om tid, før nogle - i værste fald børn - bliver involveret i en ulykke, når der bliver kørt bilræs på gaden. 

Midlertidig lukning er ikke en løsning

Gruppen fortæller, at de aldrig har haft lyst til at bruge huset eller parken på grund af bandens konstante tilstedeværelse.

quote Vi er som naboer dagligt vidner til store bilers vanvidskørsel op og ned ad gaden og truende adfærd-

Nabogruppen, Folkets Hus

- Som nabo til huset føler vi os også meget frustrerede og utrygge ved de forhold, vi skal bo under og leve med. Vi har gentagne gange prøvet at kontakte kommunen og politiet for at gøre opmærksom på de store problemer, der foregår i kvarteret. Desværre har vi på intet tidspunkt følt, at vi er blevet taget alvorligt eller, at nogen har været villige til at kigge på og løse problemerne. 

- At lukke huset midlertidigt ser vi kun som et meget lille skridt i den rigtige retning. Der er brug for en meget større indsats fra kommunen og politiet for at håndtere de stærke banderelaterede kræfter, som har overtaget Griffenfeldsgade. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere