Politiet slår fast: Bande i Folkets Hus er til fare for naboerne

Siden slutningen af marts har Loyal to Familas dominans i Folkets Hus taget til.

Københavns Politi vurderer, at banden Loyal to Familias (LTF) dominans i Folkets Hus på Nørrebro er taget til.

Det skriver politiet i vurdering af situationen omkring huset, som er sendt til politikerne i kultur- og fritidsudvalget i København, og som TV 2 Lorry har set.

Det er særligt siden et ledende medlem af Loyal to Familia blkev løsladt i slutningen af marts, at banden er begyndt at fylde mere i huset, fremgår det af vurderingen, som chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov lægger navn til.

- Det er samtidig Københavns Politis indtryk, at husets øvrige beboere føler sig intimiderede af persongruppen med direkte eller indirekte tilknytning til grupperingen LTF, og at de øvrige brugere derfor ikke anvender huset i samme omfang som tidligere, skriver politiet.

Loyal to Familia hverver medlemmer

Det får Københavns Politi til at konkludere, at man ”ikke kan anbefale en fortsættelse af den hidtidige praksis”. Politiet opfordrer med andre ord til politisk handling. 

Politiet har desuden konstateret, at LTF forsøger at hverve medlemmer, herunder fra andre bander såvel i hovedstadsområdet som andre dele af landet.

- Dette betyder en øget risiko for, at LTF kommer i konflikt med andre bandegrupperinger, hvilket medfører, at deres tilstedeværelse i Folkets Hus vurderes at udgøre en fare for husets øvrige brugere og naboer, skriver politiet.

Live-interview med politiinspektør Torben Granat Svarrer, Københavns Politi.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik