Mia Nyegaard er ny spidskandidat for De Radikale i København

Den nye spidskandidat for De Radikale til kommunalvalget i København er netop valgt.

Mia Nyegaard  bliver De Radikales nye spidskandidat til kommunalvalget i København. Det har De Radikale netop meddelt på et pressemøde. 

Spidskandidaten er valgt på et medlemsmøde fredag aften. 

- I aften har vi givet håndslag på, at vi kigger fremad og samarbejder, siger hun og fortæller samtidig, at hun efter 17 år som medlem af partiet er meget beæret over at være blevet valgt som spidskandidat. 

Mia Nyegaard fik ved sidste valg 698 personlige stemmer. Hun er nummer fem på partiets kandidatliste til kommunalvalget og socialordfører for De Radikale.

To andre var i spil som spidskandidat. Det var gruppeformand Tommy Petersen og Anette Thaulow.

Et ukendt ansigt

Mia Nyegaard er et ukendt ansigt for mange københavnere, og i de kommende uger frem mod kommunalvalget skal hun forsøge at profilere sig selv og sin politik så meget som muligt. 

- Jeg vil tale så meget politik med jer allesammen som overhovedet muligt. Nu er det jo heldigt, at jeg er lidt ukendt, så jeg vil bruge det momentum til at komme ud og fortælle om, hvad det vil sige for mig at være socialliberal, og hvorfor man skal stemme radikalt i København, fortæller hun.  

Selv om Mia Nyegaard er valgt til spidskandidat, kan kandidatlisten til kommunalvalget ikke ændres, fordi den allerede er indleveret. Det betyder, at Anna Mee Allerslev fortsat vil stå øverst på stemmesedlen. 

Derimod har valget af spidskandidat betydning for, hvem partiet vil skubbe forrest i valgkampen – og hvem der skal være borgmester, hvis partiet får nok stemmer til at beholde en post.

Partiets succeskriterium er at opnå syv mandater ved kommunalvalget, men Mia Nyegaard forudser, at det kan blive svært. Et mere realistisk bud er fem eller seks kandidater, vurderer hun. 

- Men vi gør, hvad vi kan, få at nå det mål, vi har sat, slår hun fast. 

Anna Mee Allerslev trak sig

Anna Mee Allerslev var indtil onsdag denne uge De Radikales spidskandidat i København. Onsdag meddelte Anna Mee Allerslev, at hun trak sig fra både som integrations- og beskæftigelsesborgmester og spidskandidat. 

Det sker efter politikeren kom i modvind, da det kom frem at hun gratis lånte rådhushallen på Københavns Rådhus til sin bryllupsreception. 

Få overblikket over sagen her:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere