Lærerforening: Anlægsloft er for lavt til alle vores folkeskolebørn

Renoveringer på stribes sættes i bero. Anlægsloftet rammer Københavns børn for hårdt, mener lærerne.

Københavns Kommune har stoppet en lang række planlagte byggeprojekter, herunder stribevis af skolerenoveringer.

Og når drømmen om en skolegang i nye lækre lokaler foreløbigt skydes til hjørne, så rammer det både børn, forældre og lærere.

Hvad er anlægsloftet?

Spørger man sidstnævnte gruppe, nemlig Københavns Lærerforening, er kommunen dog magtesløs på grund af anlægsloftet:

- Det er et problem, der er skabt, fordi den økonomiske ramme for anlæg er alt for lille i forhold til det behov, der er, og hvor København bliver mest presset, fordi vi udvider så stærkt, som vi gør. Der kommer stadig flere bydele og stadig flere familier, siger formand Lars Sørensen til TV 2 Lorry.

Ifølge foreningen er situationen i hovedstaden lige nu ekstra presset. Også fordi flere vælger folkeskolen, frem for privatskole. 

Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening.
Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening.
Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

Finansminister: - Vi blander os ikke

Først blev 14 renoveringer af skoler og fritidstilbud udskudt. Alle udskydelserne fremgår af et dokument fra Økonomiudvalgets møde den 23. januar.

Det stoppede dog ikke der.

I marts måned blev yderligere seks renoveringer af skoler og fritidstilbud nemlig sat i bero, da man bremsede for nye bygge-kontrakter. 

Du kan se dem på et kort ved at klikke her.

På Økonomiudvalgets møde den 14. maj tager man stilling til, hvilke renoveringer der først skal genoptages, og hvilke der må vente. 

- Det er en rigtig svær situation for de skoler, der bliver ramt af regeringens stramme anlægsloft. Vi har afsat penge til nogle helt nødvendige renoveringer, som nu risikerer at blive udskudt, lyder det fra Jesper Christensen, Soc.dem., der er Københavns børne- og ungdomsborgmester.

David går i 5. klasse på Skolen Ved Sundet - én af de skoler hvis renoveringsfremtid nu er uvis. 
David går i 5. klasse på Skolen Ved Sundet - én af de skoler hvis renoveringsfremtid nu er uvis. 
Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

Finansminister Kristian Jensen fra Venstre mener dog, at det er op til kommunerne selv at prioritere deres midler.

Fra 2018 til 2019 har kommunernes samlet set fået lov at bygge for 800 millioner kroner ekstra - Kommunernes Landsforeningen havde ønsket sig flere penge:

- Men det er vigtigt at sige, at jeg og regeringen ikke blander os i, hvordan pengene bliver fordelt mellem de 98 kommuner. Vi blander os heller ikke i, om den enkelte kommune bruger pengene på skoler, boliger, børnehaver eller andre anlægsinvesteringer. Derfor er det helt op til Københavns Kommune at bestemme, hvor mange af pengene der skal gå til skoleområdet, siger finansminister Kristian Jensen i et svar til TV 2 Lorry.

Se TV 2 Lorrys indslag om fysisk handicappede elever, der er ramt af anlægsloftet:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

folkeskole

Skandaleombrust folkeskole bliver delt i to efter faldende trivsel

Mads Raben, Danmarksmester i Matematik

playMads fra Lejre er Danmarksmester i matematik

efterskoleelever samler ind til hjemløse

Nedlukket efterskole hjælper hjemløse rumænere

20210115-162104-A-1920x1280we

Elever skal til færre eksamener i skoler og gymnasier

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere