Friskole demonstrerer mod frataget støtte

Friskolen Iqra Privatskole demonstrerer torsdag foran Christiansborg mod beslutningen om at fratage skolens støtte og kræve 16,2 millioner tilbagebetalt.

Omkring 500 elever, forældre og lærere samles torsdag foran Christiansborg med et budskab til politikerne:

Stop heksejagten på muslimske friskoler.

Det sker, efter Iqra Privatskole på Nørrebro er blevet frataget offentlige tilskudskroner, mens skolen samtidig er blevet pålagt at tilbagebetale 16,2 millioner kroner i tilskud, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fundet uberretiget.

- Vores budskab til politikerne er, at det ikke er i orden at behandle nogen på denne måde. 

Ordene kommer fra Jacob Jabr, der er formand for skolens bestyrelse.

- Vi anerkender, at der har været problemer på skolen, men det har vi rettet op på. At straffe os så hårdt økonomisk og samtidig kræve tilbagebetaling på 16 millioner med så kort frist, det er en måde at knække skolen på, siger Jacob Jabr.

Sagen om Iqra Privatskole

Han peger på, at andre skoler i landet med langt større underskud end Iqra Privatskoles har fået pålagt at tilbagebetale langt mindre beløb, end skolen på Nørrebro.

- Vi accepterer, at vi har haft rod i 2017 - og vi skal betale tilbage, det er i orden. Selvfølgelig skal tingene køre efter reglerne, og det gør de også nu. Men at kræve at vi skal betale tilbage med så kort frist - det er umuligt for os, siger Jacob Jabr.

- I stedet kunne de straffe skolen på en måde, hvor vi kan betale det tilbage på en måde, så skolen kan fortsætte. De sætter så strenge krav, fordi de ved, at skolen ikke kan overleve med dem, siger han.

Formanden peger på, at taberne i hele misæren bliver skolens elever.

- Vi taler om børn, vi taler ikke om en virksomhed, der sælger reservedele. Vi taler om voers samfunds fremtid. Vi har en skole, som har leveret høj kvalitet med et karaktergennemsnit højere end det, der er forventet. Skolen leverer varen både fagligt og socialt. Derfor er det trist, at man straffer børnene, siger Jacob Jabr.

Demonstrationen finder sted torsdag klokken 14.30.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Artikelfoto04

playElektriker-lærling vil gøre kloden grøn - kommer med opfordring til andre unge

Bådebygger Mia Leisner Jensen

Maritime uddannelser rykker til Helsingør på grund af stigende popularitet

Artikelfoto01

playNicole fik blomster i stedet for karakter: "Et tal måler ikke potentiale"

edl gabriel(2)

playGeniale Gabriel: 9-årig dyster mod 9. klasser i stor forskerkonkurrence

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere