Efter kritik af kaos-bro: Nu vil kommune sikre usikker cykelsti

Cykelstien på Inderhavnsbroen har været centrum for kritik. Flere kalder landgangen til Nyhavn for farlig. Men nu sætter forvaltningen gang i at sikre cykelstien.

Turister, der ikke kigger sig for, kombineret med cyklende, der får god fart på ned ad Inderhavnsbroen, er ikke en god kombination.

Den omtalte Inderhavnsbro, der forbinder Nyhavn med Christianshavn, sætter igen pisset i kog hos beboerne i området. Nyhavnsforeningen frygter uheld mellem cyklister og gående: 

- Det er voldsomt. Det er ligesom Strøget ved juletid. Det er tusindvis af mennesker, siger  Anders Dybech, der har boet på Nyhavn i 30 år til TV 2 Lorry.

quote Man bliver bange for, at man blive ramt af en bil, og man er bange for, at man kommer til at køre ind i nogen.

Mette Annalie Rasmussen, radikalt medlem af Borgerepræsentationen i København

Problemet er landgangen til Nyhavn, hvor cykelstien ved brofæstet ikke er markeret tydeligt, så fodgængere risikerer at gå direkte ind foran cyklister i fart, mener beboerne og De Radikale:

- Det er utrygt at cykle der. Hvis man har prøvet at cykle på broen, kan man godt undre sig over, hvad for et stykke ingeniørarbejde, man har lavet. Man bliver bange for, at man blive ramt af en bil, og man er bange for, at man kommer til at køre ind i nogen, siger Mette Annelie Rasmussen, radikalt medlem af Borgerepræsentationen i København til TV 2 Lorry. 

Nu gøres der noget

Her ses starten af broen, hvor cykelstien ikke er tydeligt markeret.
Her ses starten af broen, hvor cykelstien ikke er tydeligt markeret.
Foto: TV 2 Kosmopol

Teknik- og Miljøforvaltningen erkender, at det ikke er godt nok - og man vil nu fikse problemet, siger centerchef for Trafik og Byliv i Teknik- og Miljøforvaltningen, Steffen Rasmussen til Politiken:

- Når cyklisterne kommer ned ad broen, kører de stærkt. Ved brofæstet er der lagt op til en løsning, vi kalder shared space. Det fungerer ikke perfekt. Det vil vi gerne kigge på, så det bliver tydeligere for fodgængerne, at her krydser de en befærdet cykelrute. Vi skal først og fremmest kigge på krydsningspunktet. Det er en reel udfordring for trafiksikkerheden, siger han til Politiken.

Han forventer, at ændringerne er færdigudrullet til næste sommer, hvor turister igen gør cykelstien usikker.

De Radikale har også taget fat i forvaltningen, som man mener har sovet i timen:

- Jeg synes godt, at man kan have røde ører i Teknik- og Miljøforvaltningen. Skal vi have en cykleby, så skal vi have en infrastruktur, der passer. Det gør den ikke i dag, siger Mette Annalie Rasmussen til TV 2 Lorry.

Inderhavnsbroen åbnede i juli 2016 efter flere forsinkelser og forbinder Nyhavn med Christianshavn. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik