Bus-mysteriet fortsætter: Politiet leder stadig

Københavns Politi søger fortsat en belgisk turistbus, som blev stjålet for en uge siden.

Københavns Politi søger fortsat en belgisk turistbus, som blev stjålet onsdag den 30. august. Men som det ser ud lige nu, er der fortsat ikke de store spor at gå efter.

- Der er ikke noget nyt. I sådan en sag, vil vi fortsat gerne have hjælp fra borgere, der har set noget, og når vi på et tidspunkt finder bussen, så melder vi det selvfølgelig ud, siger Henrik Jakobsen, presseansvarlig hos Københavns Politi.

Bussen stod parkeret på Ingerslevsgade på Vesterbro i København, ikke langt fra Hovedbanegården, hvor det formodes, at den for en uge siden blev stjålet i tidsrummet mellem klokken 22 tirsdag aften og klokken 07 onsdag morgen.

Set i Kokkedal

Bussen skulle være blev set i Kokkedal onsdag nat, og det fik politiet til at oplyse på Twitter, at bussen var kørt mod nord omkring klokken 04.30.

Men det tip har som bekendt ikke ført politiet til bussen, men Henrik Jakobsen vil ikke løfte sløret for, hvor meget politiet i det hele taget ved på nuværende tidspunkt.

- Når vi er i gang med sådan en ”ongoing” sag som denne, så er vi ikke interesseret i at dele, hvad vi gør af hensyn til efterforskningen.

I en pressemeddelelse skrev politiet onsdag, at de med det seneste års begivenheder i Europa in mente, gerne vil have lokaliseret bussen hurtigst muligt.

Tale om brugstyveri

Men i samme forbindelse understregede politiet, at de ikke har indikationer, der peger på andet, end at der er tale om brugstyveri.

Her en uge efter er meldingen ikke anderledes.

- Det har vi ikke noget nyt at tilføje til, siger Henrik Jakobsen.

Bussen har registreringsnummeret 1-DIA-309.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Masseslagsmål

Fem personer anholdt efter masseslagsmål med knivstikkeri

IMG_1276

Bilist stak af fra uheld - nu er han fundet

kokain.jpg

Kæmpe kokainfælde i Hedehusene - firma vidste ingenting

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere