De fleste mennesker har før eller siden ytret sig kritisk på Facebook, men det er de færreste, der får opbakning fra tusindvis af danskere.
Jeg skrev opslaget, fordi det er på tide, at os, der bruger det danske sundhedsvæsen, råber op. Det er for at hjælpe de ansatte og give et indblik i deres hverdag og få skabt sympati for dem.
Men det er, hvad Anna Mezin de seneste dage har oplevet, siden hun i slutningen af februar skrev et offentligt opslag til statens topforhandler i overenskomstforhandlingerne, Venstres Innovationsminister Sophie Løhde.
26.000 tusinde likes og godt 13.000 delinger er, hvad Anna Mezin har fået på sit Facebookopslag, som indledes med teksten "Kære Sophie Løhde".
Tonen holdes sober hele vejen igennem, men indholdet af budskabet til ministeren er alt andet end positivt.
- Jeg skrev opslaget, fordi det er på tide, at os, der bruger det danske sundhedsvæsen, råber op. Det er for at hjælpe de ansatte og give et indblik i deres hverdag og få skabt sympati for dem, siger Anna Mezin til TV 2 Lorry.
Mindst én gang om året er hun på Hvidovre Hospital med sit barn, hvor hun med egne øjne kan se, at kvaliteten er dalende - og at det ifølge hende selv er blevet rigtig slemt.
Ingen kritik af de ansatte
Baggrunden for det virale Facebookopslag er dog ikke at kritisere personalet på Hvidovre Hospital, som ifølge Anna Mezin gør et fantastisk stykke arbejde, men at få ministeren til at ændre sin retorik i de igangværende forhandlinger om de offentlige ansattes løn- og abrejdsforhold.
Vi er taknemmelige for, at vi lever i et land, hvor vi uanset pengepungen kan få den rette støtte. Men nu har vi været en delaf dette system i tre år og der kan vi bare sige, at der er noget helt galt.
"Vi bliver rigtig ærgerlige over, at du i forbindelse med overenskomstforhandlingerne møder op med en retorik a la 'Det handler ikke kun om at tage, men også om at give'. Det ville klæde dig at vende den om, og lade pilen pege på dig selv," skriver Anna Mezin i sit Facebookopslag.
Sammen med faderen til barnet har Anna Mezin været vidne til, at de selv har måtte købe børnepanodiler til deres barn, da den gennemsnitlige ventetid på disse var på to timer. Derudover havde en sygeplejerske ikke tid til at gå på toilettet i seks timer grundet travlhed, mens det meste af personalet var på grådens rand som konsekvens af den pressede situation.
Selv måtte Anna Mezin hjælpe en anden mor med at holde opsyn med hendes barn, da moderen skulle ud fra stuen kort, mens andre fortvivlede forældre rendte fortvivlede rundt, fordi der fra personalets side ikke var tid til omsorg og pleje.
- Vi er taknemmelige for, at vi lever i et land, hvor vi uanset pengepungen kan få den rette støtte. Men nu har vi været en delaf dette system i tre år, så vi vil mene, at vi har rimelig god insigt i de ansattes arbejde, vilkår og trivsel. Og der kan vi bare sige, at der er noget helt galt, lyder det fra Anna Mezin.
Ministeren lydhør overfor bekymringerne
Selvom de ansatte på hospitalerne hører under regionerne, så spiller staten - og dermed statens topforhandler Sophie Løhde - en stor rolle i de nuværende overenskomstforhandlinger, der foregår mellem stat, kommune, regioner på den ene side og lønmodtagerne i form af fagforeninger på den anden.
Som chefforhandler for staten har jeg også sagt meget klart, at vi er parate til at give medarbejderne mere i løn og skabe tryghed om spisepausen. Jeg håber derfor, at vi som parter kan komme hinanden i møde.
Anna Mezin har trods sit virale Facebook-opslag ikke selv hørt fra Sophie Løhde, men til TV 2 Lorry skriver innovationsministeren i en mail:
- Medarbejdere i det offentlige gør hver dag en stor indsats. Som chefforhandler for staten har jeg også sagt meget klart, at vi er parate til at give medarbejderne mere i løn og skabe tryghed om spisepausen. Jeg håber derfor, at vi som parter kan komme hinanden i møde, så vi kan indgå en ny overenskomstaftale.
Selv havde Anna Mezin aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hendes opslag ville komme så vidt, men hun glæder sig over at få spredt budskabet om et sundhedsvæsen i knæ.
- Jeg havde ikke forventet, at det ville blive så omfangsrigt. Men det viser nok bare, at jeg absolut ikke den eneste, der oplever det, som jeg gør - og tænker det samme, som jeg også tænker, siger hun.
