Beboere i Tingbjerg: Nedrivningsfirma blæste på asbestregler

Efter asbestsaneringen i Tingbjerg, står flere beboere nu frem og fortæller, at blev sikkerhedsreglerne groft overtrådt, da asbest blev fjernet fra deres køkkener.

Der blev ikke etableret nogen lufttæt afskærmning med undertryk, der blev ikke ophængt advarselskilte, der blev ikke gjort ordentligt rent, og arbejderne havde almindeligt arbejdstøj på, da lejligheder i Tingbjerg blev saneret for asbest i 2016.

Det skriver Information.

Information har talt med flere beboere – hvoraf nogle selv er tidligere nedrivningsarbejdere, der har arbejdet med asbest – der var hjemme under asbestsaneringen, og som uafhængigt af hinanden fortæller den samme historie.

- Der var ikke afdækning, det er helt sikkert. Den eneste form for afdækning, jeg overhovedet fik, var den 17. maj, hvor der blev lagt noget filt over mine gulvtæpper, siger beboeren LH til Information.

Information har talt med flere beboere – hvoraf nogle selv er tidligere nedrivningsarbejdere, der har arbejdet med asbest – der var hjemme under asbestsaneringen, og som uafhængigt af hinanden fortæller den samme historie.

- Der var ikke afdækning, det er helt sikkert. Den eneste form for afdækning, jeg overhovedet fik, var den 17. maj, hvor der blev lagt noget filt over mine gulvtæpper, siger beboeren LH til Information.

Boligselskabet FSB’s direktør for drift, byg og jura Pia Nielsen skriver i en mail til Information:

"Information har oplistet en række sager, der tyder på, at entreprenører og rådgiver ikke har levet op til deres ansvar i forbindelse med håndteringen af miljøskadelige stoffer. Dette er stærkt utilfredsstillende og vil i givet fald være et meget alvorligt brud på de indgåede kontrakter med FSB."

Med beboernes udsagn vokser sagen om asbestsaneringen i Tingbjerg.

Hidtil har det været fremme, at beboerne ikke på forhånd blev orienteret om asbesten, og lørdag kunne Information så påvise, at de fleste af de kontrolmålinger af asbestfibre, som blev taget for at berolige beboerne, i virkeligheden var værdiløse, fordi der var gået for lang tid, før de blev taget. 

Ifølge de nye forklaringer fra en række beboere har firmaet Scandic Metal, som stod for asbestsaneringen, overtrådt næsten alle de regler, der gælder for asbestarbejde.

I henhold til de gældende regler skal håndværkerne nemlig etablere en lufttæt sluse med undertryk omkring arbejdsområdet, inden de går i gang. De skal også hænge gule advarselsskilte op, så ingen kommer i nærheden af asbesten. Og de skal lufte ud og gøre grundigt rent, inden rummet kan tages i brug igen.

En anden beboer er 25-årige Michala Johansen, der arbejdede som sosuassistent på aften- og nattevagter. Hun var derfor hjemme, da håndværkerne kom for at nedtage asbestkanalen i hendes køkken. Hun er sikker på, at der ikke blev sat nogen afskærmning op, inden håndværkerne gik i gang.

- Jeg kan huske, at jeg gik ud i køkkenet, da de var færdige. Der lå støv over det hele. Det var ikke flere centimeter, men nok til at man kunne tegne i det. De havde ikke gjort rent efter sig, så det måtte jeg jo gøre. Så jeg tørrede støv af, støvsugede og vaskede gulvet. 

En tredje er en 60-årig beboer, der også vil være anonym, men som tidligere nedrivningsarbejder selv har været med til at fjerne asbest for over 25 år siden.

- Jeg så aldrig nogen sluser i lejligheden. Og der var ikke nogen beskyttelse overhovedet. Jo, de havde nogle støvmasker på, men det var også det, siger han.

- Det er helt uacceptabelt, hvis det er foregået på den måde, som beboerne beskriver, siger ledende overlæge Rolf Petersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse. Han tilføjer, "at det er helt klart også ulovligt i forhold til arbejdsmiljøloven".

Det er seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse helt enig i. "Asbestfibrene kan jo være fløjet rundt i luften," som han siger.

Også 61-årige Kjeld Petersen har selv erfaringer med asbestarbejde. Han husker, at der i maj 2016 kom to håndværkere, der havde arbejdstøj og støvmasker på. 

- Jeg har selv taget et udvidet asbestkursus, så jeg ved, hvordan man skal håndtere asbest. Derfor vidste jeg godt, at det ikke var gjort ordentligt, da de til sidst forklarede os, at vores lejligheder var blevet asbestsaneret. De har brudt alle regler og love.

Det var som nævnt firmaet Scandic Metal, som stod for nedtagningen af asbestkanalerne i de fire boligblokke. Information har tidligere beskrevet, hvordan firmaet hemmeligholdt en kontrolprøve af en lejlighed, hvor der var fundet »flere« asbestfibre, indtil lejligheden var blevet rengjort på ny, og der var taget en ren prøve.

Thomas Weide fra Scandic Metal ønsker ikke at forholde sig til beboernes forklaringer:

- Da vi fungerer som underentreprenør, må jeg i overensstemmelse med kontraktforholdene henvise til de respektive hovedentreprenører. Vi respekterer fuldt ud beboernes ret til at udtale sig. Jeg tillader mig dog at gøre opmærksom på, at vi selvfølgelig er underlagt at følge gældende reguleringer, aftalte processer, kontraktuelle forhold og myndighedskrav, skriver han i en mail til Information. 

Martin Larsen, byggeleder hos firmaet Bravida, som fik entreprisen med at udskifte asbestkanalerne, kan overhovedet ikke genkende det, som beboerne siger:

- Jeg har lavet mange uanmeldte tilsyn på nedrivning af eternitkanaler, og jeg kan intet genkende.

Ifølge direktør Pia Nielsen fra FSB vil boligselskabet "udover at rette op på de konkrete sager i renoveringen i Tingbjerg analysere, hvordan vi fremadrettet som bygherre kan stille større krav til, at entreprenører og rådgivere dokumenterer det udførte arbejde for os", skriver hun i sin mail til Information. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20071024-220631-2-1920x1282we

playI dag fylder et stykke dansk kulturarv 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere