I starten af ugen foretog interesseorganisationen Alkohol & Samfund en "mystery-shopper"-tur i København, hvor to 15-årige piger forsøgte at købe alkohol i en række 7-Eleven-kiosker.
Hos seks ud af syv butikker lykkedes det pigerne at købe alkohol, selvom alkoholreglerne ikke tillader unge under 16 år at købe alkohol.
Det skuffer mig, for det er noget, vi har arbejdet med og fulgt op på.
Alkoholregler i Danmark
- Hvis det var sådan, at de reelt risikerede at få en bøde eller mistede retten til at sælge alkohol, så er jeg sikker på, at det vil have haft en effekt, og at færre ville sælge alkohol til mindreårige, siger Peter Konow, direktør hos Alkohol og samfund.
7-Eleven dumpede også til J-dag
Resultatet har især overrasket direktøren for Alkohol og Samfund, da organisationen tilbage i november 2018 lavede en lignende stikprøvetest på J-dag, hvor 7-Eleven lovede, at de vil stramme op.
I en skriftlig kommentar skrev administrerende direktør i 7-Eleven, Jesper Østergaard, dengang følgende til TV 2 Lorry:
- Det er en ongoing proces, og med en stor medarbejderstyrke er det en stor opgave altid at sikre at nye medarbejdere oplæres i de gældende regler. Men det er ikke til diskussion - 7-Eleven skal naturligvis håndhæve reglerne, og vi vil stramme yderligere op omkring dette.
- Derfor regnede vi ikke med, at vi ville kunne købe noget denne gang, siger Peter Konow.
7-Eleven-direktør: "Det skuffer mig"
Det har ikke været muligt at få et interview med den administrerende direktør hos 7-Eleven, men i en skriftlig kommentar udtaler han til TV 2 Lorry:
- Det skuffer mig, for det er noget, vi har arbejdet med og fulgt op på. Jeg må bare konstatere, at vi ikke er i mål, og at det ikke er godt nok. Vi følger op med fornyet kraft, skriver Jesper Østergaard, adm, direktør, 7-Eleven.
Ifølge direktøren hos Alkohol og Samfund bør 7-Eleven netop også forsøge at kigge på andre løsninger, end hvad de har gjort hidtil - for det har ikke fungeret.
- De skal grave dybere i værktøjskassen, siger han.
Alkohol & Samfund er en interesseorganisation, som arbejder for, at færre bliver syge af alkohol i Danmark.