Flydende fristed: Kuno har købt en båd - men ikke for at sejle Danmark tynd

Det massive pres på sommerhusmarkedet får flere til at kigge andre veje for at finde et fristed. I Ishøj Havn bruger flere deres båd som et slags sommerhus.

Kuno Bonne har for kort tiden siden købt en 20 år gammel båd og en havneplads i Ishøj Havn. 

Men indtil nu har Kunno Bonne kun sejlet en enkelt tur med den tidligere ejer for at lære båden at kende og lægge den til kaj, og han har heller ingen store planer om i fremtiden at sejle Danmark tynd i den gamle båd. 

I stedet drømmer Kuno Bonne derimod om at nyde roen på Ishøj Havn og få venner og familie på besøg til en omgang ludo på båden.

- Det er sgu da let at forestille sig, at det bliver hyggeligt det her med Ludo, kaffe og citronmåne på bordet, fortæller Kuno Bonne. 

Hellere hav end have 

Der har været fart på sommerhusmarkedet de seneste år med rekordhøje salgspriser og rekordlave liggetider. Særligt i hovedstadsområdet. Det har fået flere til at kigge andre veje for at finde et afbræk fra hverdagens trummerum.

Den tendens har fået Kuno Bonne til at købe en båd i stedet for fast grund under fødderne.

- Det er meget federe end et sommerhus, siger Kuno Bonne med et stort smil. Han mener nemlig, at det er rigeligt med hus og have i forvejen: 

- Selvom man bor i et hus og har sin egen have, så prøv at læg mærke til, hvor lidt himmel man kan se der. Der er så meget omkring én, så det er faktisk kun sådan et lille udsnit af himlen, man får lov at kigge på. 

Artiklen fortsætter under billedet 

Kuno Bonne har kun været ude og sejle i sin nye båd en enkelt gang, da den tidligere ejer hjalp med at få båden i havn i Ishøj.
Kuno Bonne har kun været ude og sejle i sin nye båd en enkelt gang, da den tidligere ejer hjalp med at få båden i havn i Ishøj.
Foto: Privatfoto/Trine Bishop


Sommerhusbåde er populære

Havnefogeden på Ishøj Havn, Frank Kercza Carlsen, har de seneste år oplevet en kraftig stigning i interessen for at få sig en havneplads. For bare tre-fire år tilbage var cirka 200 ledige pladser, i løbet af tiden med corona er havnen næsten blevet udsolgt. 

quote Vi har rigtig mange af de nytilkomne, som ikke har prøvet at sejle før, og som kun ligger her i havnen.

Frank Kercza Carlsen, havnefoged i Ishøj Havn

- Jeg ved, at der er flere her i havnen, der har købt en båd, da de ikke kunne få et sommerhus, fortæller Frank Kercza Carlsen. 

Og flere af de nye bådejere har ligesom Kuno Bonne ikke de store planer om at forlade havnen: 

- Vi har rigtig mange af de nytilkomne, som ikke har prøvet at sejle før, og som kun ligger her i havnen. 

Selv om der har været stor interesse for at få en bådplads i Ishøj Havn de seneste år, fortæller havnefogeden, at det burde være muligt at få plads i havnen til sommer til en mindre båd. 

Fristed seriefoto
Serie

Fristed uden milliongæld

Mange drømmer om et sommerhus, men ikke alle kan være med på de tårnhøje prisstigninger. I denne serie følger vi nogle af dem, der har fundet en alternativ og billigere vej til et fristed. 

 Se serien her

Billigere end et sommerhus

Prisen på en båd kan variere meget, men køber man en ældre båd, er man ifølge Kuno Bonne godt hjulpet. Nyere både kan sagtens komme op og koste det samme som et sommerhus, men Kuno har købt sin båd for et godt stykke under 1 million kroner, og havnepladsen koster 6000 kroner om året.

- Båden er ikke helt ny, og så hjælper det rigtig meget på prisen. Så er den billigere end et sommerhus, meget billigere.

Artiklen fortsætter under billedet 

Kuno Bonne nyder de gøremål, der er forbundet med at have en båd.
Kuno Bonne nyder de gøremål, der er forbundet med at have en båd.


Selvom Kuno Bonne nyder det stille liv på havnen, overvejer han at lette fortøjningerne her til sommer - bare en enkelt gang: 

- Vi skal bare ud i Køge Bugt og ligge og sejle rundt derude  og blive fortrolig med båden, fordi man vil godt have, at det spiller, når man kommer i havn. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik