Oversigt

Seneste nyt

Skraldemænd genoptager arbejdet

Skraldemændene i Hvidovre Kommune har onsdag morgen genoptaget arbejdet efter at have nedlagt arbejdet i en uge i protest mod arbejdsmiljøet.

Det oplyser skraldemændenes talsperson, Mohammad Al-Hajj, til TV 2 Kosmopol. 

Tirsdag afgjorde Arbejdsretten, at arbejdsnedlæggelsen var ulovlig. 

- Vi vil ikke tage borgerne i Hvidovre som gidsler i noget, der er erklæret ulovligt, siger Mohammad Al-Hajj til TV 2 Kosmopol. 

Arbejdsretten afgjorde tirsdag, at skraldemændene skal betale bøder med tilbagevirkende kraft for den ulovlige arbejdsnedlæggelse. 

Den lyder på 50 kroner i timen per medarbejder, der har nedlagt arbejdet.