Frygt for oversvømmede kældre i Høje-Taastrup

HOFOR planlægger at lukke en drikkevandsboring - og det får så voldsom indflydelse på grundvandet i området, at folk risikerer oversvømmelser

En af Danmarks største ressourcer kan også være en udfordring - og nogle gange en trussel - nemlig vandet. Vi har noget af verdens reneste grundvand og kan drikke det, direkte efter at det er pumpet op.

Men når forsyningsselskaberne vil lukke en grundvandsboring - så risikerer man, at grundvandet stiger, og det er situationen i et område i Høje-Taastrup, hvor indbyggere har udsigt til vand i kældrene, fordi Hofor lukker sine boringer.

Høje-Taastrup Kommune erkender situationen. Ifølge sn.dk blev der tilbage i 2016 gennemført en testlukning af drikkevandsboringerne - og dermed steg grundvandet 0,6 meter. 

-Jeg tror, HOFOR tøver med at gennemføre en lukning, fordi de ved, at det vil blive et problem, siger Peter Faarbæk (Soc.dem), der er formand for plan- og miljøudvalget i Høje Taastrup.

 

 

Han siger samtidig, at kommunen ikke har hjemmel til at hjælpe borgere, der kommer i klemme, hvis HOFOR lukker sine boringer - så i stedet skal der findes helt andre løsninger.

-En af dem kunne være, at vi pumper vand op for at bruge det til fjernvarme. I området ligger Høje-Taastrup Fjernvarme Central, så man kunne eventuelt lede vandet derhen, siger Peter Faarvæk og understreger, at inden man kommer så langt, så skal omkostninger og jura ved et sådan projekt selvfølgelig undersøges.

 Sn.dk skriver, at Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (Kons.) sammen med sin socialdemokratiske kollega i Herlev og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har henvendt sig til regeringen for at opnå en regelændring, der vil give myndighederne mulighed for at hjælpe borgere, der kommer i klemme, hvis vandboringer bliver lukket.

 

 

HOFOR oplyser til TV 2 Lorry, at når boringerne i området ved Taastrup Valby Kildeplads skal lukkes, så er det på grund af forurening af grundvandet i området. Forsyningsselskabet understreger, at de har en god dialog med Høje- Taastrup Kommune om sagen - og når der er fundet en endelig dato for lukning, så vil den blive varslet over for  borgerne i god tid.

Håbet er så, at der er fundet en anden løsning i mellemtiden.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

parcelhuserødovre

Kommune lokker borgere med 61.000 kroner i nyt, grønt projekt

def_thumb,50_percent

playUndersøiske stenrev kan blive fremtidens kystsikring på Nordkysten

Stenrev

playKæmpe stenrev skal skabe liv under havet ved Nordkysten

Farum Sø

Ny spildevandsplan skal sikre badevand og vandmiljø

Høje-Taastrup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere