Borgmester frygter for ny nedlukning: Nu kommer han med appel til borgerne

Høje-Taastrup er "neglebidende" tæt på nedlukning, lyder det fra borgmester Michael Ziegler (K) på Facebook.

Smitten stiger i Høje-Taastrup.

Og nu stiger den så meget, at kommunen er i overhængende fare for at måtte lukke én gang til.

Sådan lyder det fra Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) i et opslag på Facebook torsdag eftermiddag.

quote De nye varianter af Corona er så smitsomme, at få personer hurtigt kan smitte mange på kort tid. Og så lukker hele kommunen ned!

Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Kons.

Årsagen til opslaget er, at Høje-Taastrup nu nærmer sig grænsen for en såkaldt automatisk nedlukning af hele kommunen på grund af den stigende smitte.

I slutningen af marts vedtog et bredt flertal af partier på Christiansborg en ny aftale om en "ny automatisk model for lokale nedlukninger" som et led i rammeaftalen for genåbningen af Danmark.

Heri står det klart, at de danske kommuner lukker ned, hvis det testkorrigerede incidenstal når 200 per 100.000 indbyggere.

Nærmer sig automatisk nedlukning

I vestegnskommunen Høje-Taastrup ligger det testkorrigerede incidenstal nu på 182, og derfor er der grund til bekymring, lyder det fra borgmesteren.

- Vi har evnet med alle vores test- og smitteopsporingsindsatser og de flestes gode adfærd, at holde kurven relativt flad i den senere uger - og med margin til nedlukningsgrænsen. Men som I kan se, har smitten taget et gevaldigt hop i går.

- Det viser, hvad vi er oppe imod. De nye varianter af Corona er så smitsomme, at få personer hurtigt kan smitte mange på kort tid. Og så lukker hele kommunen ned!, skriver borgmesteren på Facebook.

Han kommer med en direkte appel til borgerne i kommunen om at hjælpe med at forebygge smitte.

- Derfor endnu engang en appel om, at følge de gode råd. Hold afstand. Sprit af. Gør rent. Vask hænder. Undgå for mange kontakter. Og bliv testet hver uge.

- Det er ved at være rigtig træls. Men vi skal holde ud lidt endnu, skriver Michael Ziegler i et opslag, som du kan se herunder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik